Pablo Larraíns trilogi om tre verdensberømte kvinder får en værdig afslutning med et empatisk men ikke ukritisk portræt af Maria Callas. Trilogien begyndte med Natalie Portmans fascinerende portræt af “Jackie” (Kennedy/Onassis) i 2016, og i 2021 fulgte så Kristen Stewarts mere problematiske bud på Diana “Spencer”, og selvom begge skuespillerinder opnåede Oscar-nomineringer for deres spil, havde kun Portman fortjent det.
Angelina Jolies portræt fortjente en Oscar-nominering, fordi hun fanger den frysende ensomhed som Maria Callas havde tilfælles med Jackie og Diana. Maria Callas’ markante pillemisbrug præger også hver en gestus i Jolies indsats, og om det så er den aldrende Callas’ selvbevidste diktion, så formår Jolie ligeledes at genkalde den.
Men der var hård dyst om nomineringerne i år, og i sidste ende måtte MARIA nøjes med en nominering i kategorien for bedste fotografering. Det betyder dog, at Pablo Larrain kan bryste sig af, at alle filmene i hans trilogi har opnået Oscar-nomineringer.
Vi får heldigvis også en række af Maria Callas’ største arier undervejs, men ser hende også kæmpe med stemmen i de senere år. Man har på raffineret vis formået at mixe Jolies talestemme med Callas’ sangstemme, og resultatet er imponerende.
Danske Caspar Phillipsons portræt af John F. Kennedy begrænser sig til en enkelt scene, hvor Kennedys ærke-amerikanske fremtoning ikke synes at være et match for den sofistikerede Callas.
Så kunne hun bedre håndtere den dominerende men også selvironiske Aristotelis Onassis. De var begge grækere, men fra vidt forskelligt miljø, og Onassis gjorde i stedet “Jackie ” til sin trofæ hustru. Men som filmen viser vedblev Callas med at mødes med ham og hun besøgte ham sågar på dødslejet – trods Jackies ønske om det modsatte. Der er næppe tvivl om, at Maria Callas var Onassis’ livs kærlighed.
Pablo Larraíns får ikke fortalt hele Callas’ historie, men vi kommer til at forstå den enorme udvikling, hun har været igennem, og de skuffelser, som hendes kærlighedsliv gav hende. Tragedien indtraf dog først, da stemmen svigtede hende, for musikken var i sidste ende hendes største kærlighed.
