Skuespilhusets store scene danner rammen om Anja Behrens bearbejdelse af Henrik Ibsens mesterværk PEER GYNT. Forestillingen er et samarbejde med Dansk Danseteater, og den ekspressive koreografi har Anja Behrens skabt i samarbejde med danserne Amancio Gonzalez, Lukas Hartvig-Moller, Hilde Ingeborg Sandvold og Jessica Lyall.
Med en spilletid på under halvanden time vil mange kendere af værket først og fremmest opleve forestillingen som en reduktion. Men man bør ikke undervurdere Anja Behrens intelligente greb. I hendes PEER GYNT ser vi en personificering af vor tids selvoptagede ungdom, der for enhver pris må realisere sig selv uden omtanke for andre.
Vi ser det tydeligst i Peer Gynts rejse med Mor Åse, blændende godt og overraskende vittigt spillet af Karen-Lise Mynster. Men pludselig rammer alvoren, og i Karen-Lise Mynsters åbne mund ligger både alt det usagte og det tavse skrig.
Patrick Baurichter har på flere måder ære af indsats i hovedrollen, som han med relativ kort varsel har overtaget efter Esben Smed. Men de omfattende beskæringer i det litterære forlæg fratager ham naturligvis muligheder som skuespiller, og fantasten Peer Gynt får aldrig rigtig lov til at folde sin fantasiverden ud. Der mangler simpelthen nuancer i tekstmaterialet, og det er synd for Patrick Baurichter, der i al fald spiller med dedikation. De tre dygtige ensemble-skuespilllere Fanny Louise Bernth, Elliott Crosset Hove og Karin Heinemeier får desværre kun i glimt lov til at vise deres værd.
Karin Gilles’ scenografi og kostumer formidler primært en dyster stemning, og kun det flotte landskab i baggrundsprojektionen antyder de naturkræfter, som Peer Gynt møder på sin rejse. Emil Assing Høyers foruroligende musik indgår i en velfungerende symbiose med Jonas Vests lyddesign, men det stroboskop-lignende lys forekommer ganske unødvendigt.
PEER GYNT er på sin vis blevet en fascinerende forestilling, men selv i en misantropisk fortolkning bliver der brug for farver, så vi kan mærke kontrasterne. Derfor gør man klogt i at supplere denne PEER GYNT med at læse Henrik Ibsens rige tekst.
(Michael Søby)
