I sæsonen 2019/2020 hittede musikensemblet Hess Is More på Apollo Bar med APOLLONIA CIRCLES i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. I 2023 var det så Kødbyens teater S/Hs tur til at være vært for en gedigen teaterkoncert: “Apollonian Blackout” udviede i bogstavligste forstand begrebet “teaterkoncert” i en konstant foranderlig scenografi.
Denne gang danner Republique på Østerbro i København rammen om et gensyn med APOLLONIA CIRCLES, og netop fordi forestillingen opføres på et teatret, forventer man en styrkelse af forestillingens teatralske elementer.
En ensom bas tager imod os, men snart glider de kun delvis transparente plastikpresenninger til side og afslører den rytmiske kerne i ensemblet Hess Is More. Inden længe forsvinder også det grandiose scenegardin, og vi ser et kvadratisk bord med både kegler, vinflasker og madrester. Central placeret på bordet står en miniature af det klassiske mandeideal, David-statuen fra Firenze. Om det klassiske mandeideal er ved at gå i opløsning, vil der nok være delte meninger om, men faktum er i al fald, at denne lille David har noget, der ligner blåt mos på den ene skulder.
Er man blandt de heldige, der bliver budt til bords, tilbydes man både saft og vin, mens ensemblets syv kunstnere (iført Henrik Vibskovs bevidst ufærdige kostumer) fordeler sig på siderne af det kvadratiske bord. Med så tæt kontakt til musikken er det umuligt ikke at blive revet med af de sanselige toner, et mix af det elektroniske og det akustiske og en blanding af jazz, kraut, dance music, pop og elektronika, mens de øvrige publikummer stiller sig omkring bordet og begynder at smådanse.
Efter godt en time bydes der velkommen til aftenens gæstestjerne, i dette tilfælde den dygtige skuespiller Charlotte Munch, som forestillingens iscenesættere (komponist og multi-instrumentalist Mikkel Hess samt scenograferne Christian Friedländer og Dicki Lakha) tilsyneladende helt har ladt i stikken. Hun taler længe og prætentiøst, og beder publikum om at lægge sig ned og lukke øjnene. Men så kan de heller ikke se, at hun blot læser op af den dræbende kedsommelige tekst, der på banal vis munder ud i spørgsmålet om, hvad vi vil med denne verden…
Efter denne tranceagtige tilstand er det nærmest umuligt for det velspillende ensemble at få liv i publikum igen, og den søvndyssende blonderede sangerinde Mette Lindberg gør det ikke bedre. Men heldigvis har Raisa Castro så meget liv i kroppen, at det efterhånden lykkes, selvom publikum så småt er begyndt at sive ud. Et ekstranummer virker i al fald unødvendigt denne aften, hvilket er synd.
For Hess Is More emmer af talent, men med en længde på næsten to timer er denne teaterkoncert i al fald en halv time for lang og uden behov for gæstestjerner. Det teatralske element er også begrænset i forhold til den foranderlige forestilling på S/H, og man kan i det hele taget diskutere, om teaterstøtten bør bruges til koncerter af denne type?
(Michael Søby)
