Selvom den italienske komponist Gaetano Donizetti kun blev 50 år, nåede han at komponere 62 operaer. “Anna Bolena” gav ham et gennembrud i 1830 efterfulgt af bl.a. den undervurderede “Lucrezia Borgia” i 1833 og hovedværket “Lucia di Lammermoor” fra 1835.
Senere samme år havde MARIA STUARDA urpremiere på Scala-operaen i Milano, og som det fremgår af Mariame Cléments iscenesættelse på Operaen er det en prægtig Bel Canto-opera med to pragtroller til to store kunstnerinder.
Friedrich Schillers skuespil “Marie Stuart” har tidlige været opført ved flere lejligheder på Det Kongelige Teater. I 1939 kunne man opleve Bodil Ipsen som dronning Elizabeth overfor Else Skoubos Maria Stuart, og Schillers fortolkning dannede ligeledes grundlag for en opsætning i 1986 med Ghita Nørby som Dronning Elizabeth og Kirsten Olesen i rollen som Maria Stuart. Men det er faktisk første gang, at Donizettis opera-version opføres på Det Kongelige Teater.
Julia Hansen har hentet inspiration i datiden malerkunst i sin scenografi og hendes udsøgte periodesikre kostumer er nøje farveafstemt med scenebillederne.
Elisabeth Jansson og Gisela Stille er hver på sin måde ganske fremragende som henholdsvis Dronning Elizabeth og Maria Stuart. Jansson har dramatisk temperament og en kraftfuld røst, der understreger, hvilken magtfuld kvinde denne dronning er, men Gisela Stille fremstår som en værdig modstander med klar stemme og indædt foragt.
Tenoren Galeano Salas synes noget klein som Roberto, manden begge kvinder begærer, men når han synger med enkel lidenskab, forføres vi såvel som de to rivalinder. I mindre partier glæder man sig over Theodore Platt som Lord Cecil, Johanne Bock som Anna Kennedy og Henning von Schulman som Talbot.
Dirigenten Paolo Arrivabeni sørger for, at Det Kongelige Kapel spiller med gnist, og den ulmende lidenskab forplanter sig til operakoret.
MARIA STUARDA synges på italiensk med både danske og engelske overtekster, og er et vellykket samarbejde med Grand Théâtre de Genève.
(Michael Søby)
