Dougal Wilsons PADDINGTON I PERU er den tredje film i rækken om den nuttede teddybjørn, der har fået sig et hjem hos familien Brown i London. Denne gang må han dog forlader de trygge rammer for at tage på en farefuld rejse til Perus jungle for at finde sin gamle tante Lucy.
Man savner unægtelig Hugh Grants humørfyldte spil fra den forrige Paddington-film, men udviser man tålmodighed under filmens afsluttende krediteringer, bliver man belønnet.
Heldigvis dukker Antonio Banderas op, og han er altid en fornøjelse at se på. Hans selvironi fejler heller ikke noget og hans vittige gestik bliver et højdepunkt i filmen. Claudio Morales sørger tilmed for, at Banderas’ karakter også leverer en flot udtale af peruvianske navne og stednavne på det danske lydspor.
Julie Walters og Olivia Colman maler begge med bred pensel som henholdsvis rengøringskonen Fru Bird og suspekt abbedisse, men sidstnævnte fryder i et prægtigt shownummer, der også fungerer fint i Camilla Bendix’ danske udgave – med kærlig hilsen til Julie Andrews i den definitive nonne-musical “The Sound of Music”.
Familien Brown er (som navnet indikerer) ret kedelig – både på dansk og på engelsk, men når vi først kommer til Peru, stiger filmens underholdningsværdi. Mod slutningen bliver man tilmed rørt af den smukke historie, og spørgsmålet er, om PADDINGTON I PERU ikke er den hidtil bedste af de tre Paddington-film?
Det er i al fald en flot produktion, men en smule ujævnt besat – især i den danske version. Men da hyggefaktoren i er top, bør man helt klart overveje, om der ikke findes nogen børn på mindst 7 år, der kunne trænge til en opbyggelig biografoplevelse i nærmeste fremtid?
