Instruktøren JT Mollner (“Outlaw and Angels”) har mildest talt ikke haft nogen overvældende filmkarriere, men i det mindste forsøger han denne gang at forny den klichétunge gysergenre. Han har inddelt sin gyser i kapitler, og så derefter tilsyneladende rystet posen, så kapitler ikke præsenteres i kronologisk rækkefølge.
Det er dog set før, men formen fungerer i denne sammenhæng bedre end normalt. I al fald for en såkaldt “genre-film” (!), som fans af disse film ynder at kalde dem, når de på patetisk vis prøver at retfærdiggøre dem kvalitetsmæssigt.
Første scene, vi ser, er således ikke historiens første scene, men en scene, hvor en ung kvinde får skudt bagruden ud i den bil, hun kører i, hvorefter bilen lander i grøftekanten. Den dæmoniserede mand, der gjorde det, jagter hende herefter, men det lykkedes hende at flygte ind i skoven.
Jo flere kapitler vi præsenteres for, jo mere kommer vi i tvivl om, hvem der egentlig er den mest psykopatiske af de to. Willa Fitzgerald og Kyle Gallner skiftes til at være attraktive og frastødende i de to hovedroller, og den groteske historie skulle rent faktisk være baseret på virkelige hændelser, hvilket forekommer komplet ligegyldigt i så effektjagende en film.
Filmens to bedste skuespillere Barbera Hershey og Ed Begley Jr. når knap nok at få sagt deres replikker, før de bliver aflivet, men de har nok haft brug for pengene.
