Månedens interview: Instruktøren SEAN BAKER (Anora)

Ingen instruktør har ændret vores syn på sexarbejde mere end Sean Baker. Med film som “Tangerine”, “Red Rocket” og den guldpalme-belønnede “Anora” afmystificerer han en række kriminaliserede mennesker, der blot udfører deres arbejde, og vedbliver med at være loyal. “The Florida Project”, der bl.a. skildrer en sexarbejder set fra et barns synspunkt, udløste ligefrem en Bodil-pris som årets bedste amerikanske film.

“Det betød meget for mig, og ikke kun fordi, at jeg er kvart dansk. Men hele Dogme-bølgen har haft stor personlig betydning for mig. Jeg havde lavet film, og det var ikke gået så godt, og jeg havde svært ved at komme videre. Men så kom Dogme-filmene og pludselig indså man, at det var muligt at lave kvalitetsfilm for relativt små beløb, og det fik mig i gang med filmen “Take-Out”, som blev min vej tilbage til filmbranchen. Så jeg har meget at være Danmark og dansk film taknemmelig for.”

Hvordan har hele Oscar-ræset præget dig?

“Guldpalmen i Cannes ændrede alt. Jeg havde ikke forventet det, men allerede på vej hjem fra Cannes, fik jeg tekstbeskeden: “Gør dig klar til Oscar-kampagnen!”. Jeg fik straks et mindre angstanfald ved tanken, for det betyder også en masse arbejde. Jeg havde lige vundet guldpalmen i Cannes, og for mig var det en drøm i sig selv. Men jeg har indset, at det handler ikke kun om mig, og hvis skuespillerne og mit tekniske hold bliver anerkendt, ville det virkelig glæde mig, så jeg skal nok bakke op.”

Mikey Madison, der netop har modtaget The National Board of Reviews pris for årets gennembrud, spås gode chancer i Oscar-kapløbet for sin titelrolle-indsats i ANORA. Hun er kendt for at spille rapkæftet datter i serien “Better Things”, og gjorde sig ligeledes bemærket på film i Quentin Tarantinos “Once Upon a Time in Hollywood”. Men det er præstationen som ANORA (også kendt som Ani), der har gjort hende til stjerne.

Hvordan fandt du de russiske skuespillere?

“Jeg havde set Juho Kuosmanens “Den bedste dag i Olli Mäkis liv”, og da vi i hovedkonkurencen i Cannes samtidig, så jeg også hans finske drama “Kupé nummer 6″ og tænkte straks, hvem er den fyr i hovedrollen? Yuriy Borisov viste sig at være en af Ruslands største stjerner, og jeg tog kontakt til ham, og han sagde ja til at spille Igor og bidrog med så meget til filmen. Rollen er udviklet med ham i tankerne, og det var ham, der foreslog Mark (Eydelshteyn), da vi stadig ledte efter en ung mand til at spille oligark-sønnen Ivan.”

Blev det et problem for dig at skulle caste russiske skuespillere?

“Jeg vil ikke afholde mig fra at caste skuespillere, fordi de stammer fra eller bor et bestemt sted. På vores filmhold havde vi folk med mange forskellige baggrunde, og det betød blandt andet, at folk fra Ukraine og Rusland måtte være indstillet på at samarbejde.
Jeg kommer ikke til at stille en kunstner ansvarlig for regeringens handlinger i hans eller hendes hjemland. Alle regeringer udfører grusomme handlinger.”

Hvilke historier er du personligt tiltrukket af?

“Jeg elsker at se og høre historier om folk, der ikke får deres historier fortalt tidligere. Eller i bedste fald blot været bipersoner i andre menneskers historier. I lang tid havde jeg ønsket at lave en film om relationer i det russisk-amerikanske mindretal i Brighton Beach and Coney Island. Jeg holder af at se og lytte til historier, der ikke er blevet fortalt før, og jeg elsker at formidle historier, som vi ikke har set før på film.

(Michael Søby)