Teater Nordkraft kan i år fejre et velfortjent 15 års jubilæum. I foråret hittede de med deres helt egen udgave af den moderne filmklassiker “Betty Blue”, og nu har de kastet sig over Anna Gavaldas menneskekærlige roman ENSEMBLE, C’EST TOUT, som Claude Berri (“Kilden i Provence”/”Manon og kilden”) filmatiserede med succes i 2007, og som også under sin danske titel “Bare sammen” blev populær i Danmark.
Scenografen Simon Holk Witzansky har skabt et univers, der både dufter og ånder Paris, og sørme om vi ikke bliver budt på både kir royale og smagsprøver fra det franske landkøkken undervejs.
Maria Kjærgaard-Sunesen har fundet ind til hjertevarmen i sit manuskript, og sammen med teaterchefen Minna Johannesson har de skabt nogle karakterer, der fungerer på scenen. De to kvinder har ellers primært iscenesat på skift, så de fire skuespillere aldrig kunne være i tvivl om, hvem de skulle lytte til, med Minna Johannesson som iscenesætter i den afsluttende fase.
Jakob Hannibal er stornuttet som den stammende aristokrat, der drømmer om en pige trods stærkt homoseksuelle tendenser i sin udstråling. Jonathan Stahlschmidt fremstår som hans herlige konstrast med både macho-udstråling, en evne til at betvinger kvinder og med et udpræget talent for madlavning af høj kvalitet. Stahlschmidt åbenbarer både et ikke ubetydeligt temperament og et barns sårbarhed, når hans machomand ikke får sin vilje.
Mira Elisa Obling er et under af naturlighed som den udsultede unge kvinde, der besvimer i tide og utide, og Reumert-komiteen bør helt klart have hende på listen over potentielle talentpriskandidater for hendes smukke udvikling fra selvdestruktiv pige til forelsket og empatisk kvinde, der lærer at ville andre.
Marion Reuter tegner et bevægende portræt af en gammel kvinde, som må erkende, at hun ikke kan klare sig selv, men som også bliver en overraskende del af et fællesskab på et tidspunkt, hvor andre gamle blot bliver overladt til isolation.
ENSEMBLE, C’EST TOUT er blevet en forunderlig og lidt for lange forestilling (en griseslagtning trækkes f.eks. lidt for langt ud), men det faktum, at forestillinger stritter lidt hist og her understreger egentlig meget godt den bohemeagtige stemning i forestillingen, som pludselig på humoristisk vis bliver en del af, hvis de altså vil.
Det bør de ville, for ENSEMBLE, C’EST TOUT er en af årets mest generøse og omsorgsfulde teateroplevelser, og publikum forlader salen med et saligt smil i ansigtet, og hvor tit sker det egentlig? Den smukkeste tænkelige fejring af Teater Nordkrafts velfortjente 15-års jubilæum.
(Michael Søby)
