Malmø Opera har en fornem tradition for at være nysgerrige. Gang på gang betaler denne nysgerrighed sig nemlig. Det gjaldt også for Giuseppe Verdis Malmø Opera har en fornem tradition for at være nysgerrige. Gang på gang betaler denne nysgerrighed sig nemlig. Det gjaldt også for Giuseppe Verdis GIOVANNA D’ARCO, der i en moden alder endelig fik nordisk premiere i lørdags på Malmø Operas største scene.
En kæmpe satsning, fordi folkene på Malmø Opera stoler på de værker, de vælger og ikke sparer på noget i deres opsætninger af nye og/eller relativt ukendte værker.
GIOVANNA D’ARCO (eller som hun hedder på fransk: “Jeanne D’Arc”) havde ingen affære med den engelske konge, hendes far udleverede hende ikke til briterne og enhver, der har set Carl Theodor Dreyer “Jeanne D’Arc” ved også, at hun ikke blev dræbt på slagmarken af sine modstandere.
Men kan man sluge librettistens Temistocle Soleras løsagtige omgang med historien, så er GIOVANNA D’ARCO en prægtig opera, overdådigt præsenteret i storslåede scenebilleder og med sublim musikalsk opbakning af Malmö Operaorkester under ledelse af Daniel Musca og Malmøs uforlignelige operakor.
Leslie Traver får ikke ubetydelig hjælp af Douglas O’Connells videodesign i sin spejlscenografi, og transporter os ubesværet fra Frankrig til England, alt imens luftakrobaten Andrea Hilario sørger for en vis kontakt mellem himmel og jord.
Philipp M. Krenn har iscenesat operaens fire akter med dramaturgisk mesterskab, og han får fortræffelig hjælp af tre storartede solister.
Den polske sopran Ania Jeruc synger ganske vidunderligt i det store krævende parti som GIOVANNA D’ARCO og formår både at udtrykke mental styrke og åndelige poesi, der er lige til at forelske sig i. Nordmanden Bror Magnus Tödenes imponerer i den grad også med sin lyriske tenor som den engelske Kong Charles, der må finde sig i at hedde Carlo i en italiensk opera. Sidst men ikke mindst formår Fredrik Zetterström er gøre det indlysende, hvorfor han hører blandt Malmø Operas mest populære sangere. En uovertruffen trio, der får os til at indse kvaliteterne i Verdis syvende opera, det bestemt tåler et genhør – også på dansk grund.
(Michael Søby)
