Francis Ford Coppola har ventet over 30 år på at realisere sit seneste filmprojekt MEGALOPOLIS. Det viser sig desværre at være lidt for længe. Francis Ford Coppola har selv måtte øse millioner i filmprojektet, men heldigvis har det ikke været helt forgæves, for MEGALOPOLIS fremstår som en storladen mutant mellem en klassisk tragedie og et moderne sci-fi drama.
Dialogens pompøsitet og hele projektets grandiøse selvhøjtidelighed kvæler dog næsten alt liv, og selv stjerneskuespillere som Dustin Hoffman og Jon Voigt, der ikke har spillet sammen siden John Schlesingers Oscar-vinder “Midnight Cowboy” fra 1969, kæmper forgæves.
Misantropen Coppola interesserer sig primært for de medvirkende kvinder som blikfang, og kun Coppolas 78-årige søster Talia Shire, der medvirkede i alle tre Godfather-film, får lov til at spille en smule skuespil.
Mest underholdende er Shia Labeouf som rebelsk idiot, og man havde undt Giancarlo Esposito og Adam Driver noget mindre bastand materiale at arbejde med, så filmens politiske satire ikke fremstod så gammeldags.
MEGALOPOLIS er bestemt ikke nogen vellykket film, men den er skabt af en ener og derfor blevet et mere personligt filmværk end så mange af de seriefilm, der dominerer i de danske biografer. Derfor bør vi glæde os over, at der i en kommerciel verden stadig er plads til en film som denne.
