Liv Helm hittede i 2020 med Henrik Ibsens “Lille Eyolf”. Siden har hun overtaget den kunstneriske ledelse på Husets Teater, og blandt andet gjort sig bemærket med bearbejdelser af græske tragedier med stærke kvinder i fokus. Nu vender hun tilbage til Henrik Ibsen og skaber med et originalt greb på Henrik Ibsens GENGANGERE sin bedste forestilling siden “Lille Eyolf”.
I denne udgave af GENGANGERE står tjenestepigen Regine i forgrunden og Ellaha Lack kvitterer med sin hidtil bedste scenepræstation. Regine øver sig på franske gloser, for enkefru Alvings søn Osvald , der netop er vendt tilbage fra Paris, har stillet hende et ophold i den franske hovedstad i udsigt. Den altid spændende unge skuespiller Lasse Steen spiller ham som en snotforkælet selvoptaget mors dreng, der er vendt hjem for at klynke.
Fru Alving (blændende spillet af Malene Melsen, der undgår at gøre hende til moderlig martyr) elsker formodentlig sin søn. Men hun orker ham bare ikke længere, og er mere optaget af at begrave fortiden, så hun en gang for alle kan lægge sin afdøde mands svinestreger bag sig.
Hykleriet kender ingen grænser i Lars Simonsens fine portræt af Paster Manders, men en ligeledes velspillende Peder Holm Johansen – i rollen som den påtrængende Engstrand – gør det ikke nemt for samfundets hyklere. Den socialt set lavest rangerende synes også i denne sammenhæng at blive taberen i det store spil, og i Petruska Miehe-Renards næsten gennemsigtige scenograf kan alt høres og intet skjules.
De mere filosofiske dele af Ibsens tekst er udeladt, hvilket til dels giver mening i vor tid, men hvor begavet denne omskrivning end er, står den trods alt ikke mål med Ibsens originalværk set ud fra en litterær betragtning. Men Liv Helm får det maksimale ud af materialet og af de dygtige medvirkende, og derfor må GENGANGERE på Husets Teater anskues som en succes. Også selvom karakteren Regine synes at have for lidt at lave på forscenen, mens vi hører (og kun til dels ser) samtaler indefra stuen.
Man glæder sig derfor til at se, hvad Liv Helm kan få ud af “Fruen fra Havet” og “Når vi døde vågner”, der sammen med GENGANGERE udgør “en spøgelsestrilogi” i et samarbejde med Odense Teater.
(Michael Søby)
