At Selene Muñoz endnu ikke har vundet en Reumert som årets danser forekommer ubegribeligt, men komiteen foretrækker tydeligvis dansere fra Den Kongelige Ballet, når der skal kåres vindere. Men havde hele komiteen været til stede denne lune efterårsaften på Folketeatret, ville de formodentlig havde overgivet sig i lighed med det øvrige publikum.
Ingen anden dansk kunstner er i den grad blevet en personificering af en kunstart, og ingen har som Selene Muñoz udviklet flamencoens facetter, så vi både mærker dens dybe rødder i fortiden, men samtidig sanser fremtiden i den nykomponerede musik og de vanvittigt svære trin, der ofte danses i et afsindigt tempo. Hun har næppe nogensinde været bedre end denne aften, hvor hun med passion, originalitet, humor og skønhed åbner en ny danseverden for os. Det synes nærmest umuligt for Selene Muñoz at bevæge sig ugraciøst på Folketeatret store scene, og publikum er i ekstase.
Sangerinden Anne Seier synger med en inderlighed, der smyger sig ind i vore sjæle, og de tre musikere Jesper Thorn, David Hildebrandt og Søren Heller, er tydeligvis ekvilibrister på hver deres instrument, men formår at gå i symbiose med dansen og sangen i ganske enestående grad, så de fem scenekunstnere opleves som en organisme.
Forestillingens kostumer, som By Luna Designer kan tage æren for, er i sig selv en attraktion. De ser ikke bare ud som om, at de er malet på kroppen samtidig med, at de giver Selene Muñoz plads til at udfolde sin kunst. Men hvert kostume er også en æstetisk åbenbaring, der præcist anslår en stemning og bliver medfortæller af hver enkel historie.
SOUTHERN BEADS er det første arrangement, som Folketeatrets nye chef Mette Wolf har stået for, og de røde lygter indikerer, at det næppe bliver sidste gang, at vi ser Selene Muñoz og co. på Folketeatret.
(Michael Søby)
