KAPTAJN UTROLIG

★★★★☆☆


Efter en årrække med markante roller på nordjyske teatre er Jakob Højlev Jørgensen nu vendt tilbage til Riddersalen, hvor han leverede en af de bedste skuespillerpræstationer i 2021: Monologen “Jeg er min egen mor”.

Denne gang har han den rørende soloforestilling KAPTAJN UTROLIG med i bagagen, og atter engang forbløffes vi over denne alsidige og nærværende skuespillers evne til at skifte sindsstemninger og udtryk alt efter hvilke karakterer, han spiller.

Teksten er skrevet af den britiske dramatiker Alistair McDowall og handler om en tilsyneladende helt almindelig mand ved navn Mark, der ekspederer i et byggemarked, hvor han møder den kvinde, han ender med at få datteren Emilie med.

Da datteren bliver livstruende syg, begynder han at fortælle hende historier om sit alter ego KAPTAJN UTROLIG, så hun ved, at hendes far er en superhelt, der nok skal klare ærterne. Men virkeligheden står ikke altid mål med fantasiens verden, og KAPTAJN UTROLIGs drabelige oplevelser er i virkeligheden en kamp om overlevelse, både for Mark og datteren Emily.

Jakob Højlev Jørgensen misser ikke en nuance undervejs, og det er ikke hans skyld, at den tekst, som han selv har oversat, bliver rigelig sentimental. Det skyldes dog aldrig hans spil, for Thomas Müller har tydeligvis været ham en god støtte som medvirkende instruktør. Jonas Fly Filberts defuse scenografi giver også Jakob Højlev Jørgensen mulighed for at bevæge sit frit med en lille kappe som eneste hjælpemiddel.

Selv når tårerne presser sig på til sidst, lader Jakob Højlev Jørgensen ikke følelserne kamme over, men holder KAPTAJN UTROLIG ud i strakt arm, så også vi kan se en superhelt, der kan så mange andre vigtige ting end at flyve.

(Michael Søby)