George Balanchine regnes ikke uden grund blandt de allerstørste af de koreografer, der formåede at forny den klassiske ballet og gøre den interessant for nye generationer. Denne udgave af GIANT STEPS på Det Kongelige Teaters smukke gamle scene byder på hele tre balletter (med to pauser) af den store mester:
Først får vi “Serenade” yndefuldt danset af den Den Kongelige Ballets unge ballerinaer med en lysende Astrid Elbo som fortryllende midtpunkt i Karinskas svale lilleblå kostume . Kun herrernes uklædelige sparkedragter skæmmer helhedsudtrykket, men Pjotr Tjajkovskijs udødelige toner spillet af Det Kongelige Kapel under ledelse af Chanmin Chung får os næsten til at glemme det.
Mere eksperimenterende fremstår “De fire temperamenter”, hvor flere af Den Kongelige Ballets store navne får lov til at vise nye sider af deres talenter til fascinerende musik af Paul Hindemith. Kasakheren Meirambek Nazargozhayev har autoritet som repræsentant for det melankolske temperament. Det klæder Holly Dorger at komme væk fra de klassiske romantiske roller, og få luftet det sangvinske temperament overfor en teknisk dygtig men sært anonym Jonathan Chmelensky. Sebastian Pico Haynes viser sig fra sin maskuline side med et flegmatisk temperament, og sidst men ikke mindst får vi Lania Atkins til at afspejle et kolerisk temperament.
Georges Bizets “Symfoni i C” havde urpremiere i Paris anno 1947 og danner en flot finale på denne Balanchine-aften. Ikke alle par har held med deres løft, men Emma Riis-Kofoed og Ryan Tomash fungerer optimalt som det første solopar.
Der er således nok at glæde sig over, og GIANT STEPS på Gamle Scene egner sig således både som intro til Balanchines verden og som show-off for Den Kongelige Ballets bedste solister lige nu.
(Michael Søby)
