GRAUBALLE-MANDEN – THE MUSICAL

★★★☆☆☆

Nordsjællands Teater fik sidste et år et bemærkelsesværdigt gennembrud med deres gakkede friluftsudgave af Robin Hood ved Fredbogård i Græsted.

I år har idemanden Chris Skytte satset endnu mere ved selv at komponere musikken, skrive teksten og iscenesætte et spritnyt værk med titlen GRAUBALLE-MANDEN – THE MUSICAL. Titlen er næppe kun en henvisning til det danske moselig, der fremstår som forestillingens hovedrolle-indehaver, men skyldes formodentlig også, at han spilles af komikeren Anders Grau i forestillingens nutidige rammehistorie, såvel som i de tilbageblik, der fylder mest i forestillingen. Her får man Chris Skyttes meget personlige bud på Grauballe-mandens liv og levne, der nok vil forarge samme publikumssegment, der følte sig krænket af filmen “Life of Brian” og musicalen “Spamalot”.

Historisk interesserede vil nok blive overrasket over, at det på Grauballe-mandens tid var kvinderne, der dominerede samfundet og at mændene . De synes dog mest optaget af at få “vupti -bom” med mændene, og vi får sågar en sang med titlen “Hvor er du altså flot, når du har jern på.”

I nutiden møder vi en kvindelig forsker (stramt spillet af Therese Glahn), der kurtiseres af en journalist fra Politiken (kækt fremstillet af Paw Henriksen – på krykker). På trods af de Glahn og Henriksens solide skuespillerpræstationer virker denne del af musicalen næsten endnu mere utroværdig end de odiøse tilbageblik.

Flere af Chris Skyttes sange fortjener betegnelsen “iørefaldende”, men på trods af en del muntre indfald undervejs kan hverken teksten eller iscenesættelsen kaldes helstøbt. Anders Grau kæmper bravt men forgæves i titelrollen, og det kunstneriske niveau i ensemblet forekommer mildest talt svingende. Sjovest er Jacob Christian Hansen som den søde Arne.


Selvom det på sin vis kan synes beundringsværdigt, at Chris Skytte ikke blot vil opføre kendte værker, så har han nok påtaget sig rigeligt denne gang. Men mon ikke, der står dygtige folk klar til at hjælpe til næste år? For Nordsjællands Teater fortjener på sigt at få succes med deres friluftspil og derfor bør der også være plads til et enkelt vildskud som dette.

(Michael Søby)