Den bedste af de tre afgangsforestillinger fra Den Danske Scenekunstskoles skuespilleruddannelser er i år den fra Odense. Eleverne deler skæbne med musketererne, eftersom de også er tvunget til at samarbejde for at opnå personlig anerkendelse.
Alexandre Dumas’ litterære klassiker bliver i Kristoffer Lundbergs bearbejdelse på Folketeatrets Hippodrom-scene en særdeles nutidig og frem for alt underholdende teaterfortælling om de krænkelsesparate mænd og de kvinder, der rent faktisk har grund til at føle sig krænket. Kristoffer Lundbergs livlige iscenesættelse giver skuespillere af diverse køn fine muligheder for at vise deres evner som karakterskabere – uden at være kønsligt låst fast.
Alle klarer deres opgaver med bravour, og det bedste er næsten, at vi får en tydelig fornemmelse af, at deres talenter også rummer alt muligt andet. Derfor fortjener de alle at blive nævnt – i alfabetisk rækkefølge:
Andreas Dissing Hyttel, Ayshan Qvortrup, Casper Kjær Jensen, Jacob Nissen, Kasper Krassimir Jensen, Rosaura Hauch-Fausbøll og Signe Thielsen.
Roses bør også scenografen og kostumedesigner Frederikke Dalum for på minimalistisk vis at få alt ud af næsten intet, og man nyder også stage fight-scenerne, hvor håndklæder og hovedposer viser sig at være ligeså brugbare våben som den traditionelle kåre.
DE TRE MUSKETERER øger tilliden til Kristoffer Lundbergs evner, når han har en god historie som grundlag for sit arbejde. Man glæder sig også allerede til at se alle de unge skuespillere i andre sammenhænge.
(Michael Søby)
