At Henrik Baloo Andersen er en glimrende kapelmester, og at han også i HJØRRING REVYEN 2024 er omgivet af gode musikere, kan der ikke herske tvivl om.
De fem blokfløjtespillere er dog ikke helt på samme niveau, men det er der selvfølgelig en sjov pointe i. For det er naturligvis de fem skuespillere, der på munter vis fløjter højtideligheden ud af nummeret “In Memoriam”, hvor man mindes det, man mistede i år – inklusiv Dennis Knudsens kørekort!
Også i år starter revyen med, at Preben Kristensen og Trine Gadeberg (begge forklædt som to meget lokale borgere) kommenterer det aktuelle revyhold. Trine bliver ikke bare kaldt for Tina , men også for “en skrigeballon”, og i anden akt er hun i nummeret “Bummelum og Bimmelim” faktisk en del af et skægt opera-intermezzo, der næsten retfærdiggør dette øgenavn.
Som en aldrende “Barbie” får hun heldigvis mulighed for at vise, at hun virkelig er en dygtig sangerinde, men her virker teksten desværre rigelig fortænkt, og nummeret fungerer ikke optimalt.
Som aftenen skrider frem, må man bare erkende, at tekstmaterialet simpelthen er under vanligt niveau. Hjørring Revyen har en fornem tradition for skæve numre, men når pointerne ofte fremstår gammeldags eller uklare, så er der noget galt. Revyen har ifølge programmet også været uden instruktør – i al fald i halvdelen af prøvetiden, får vi at vide, og man har måtte nøjes med en konsulent, og det var åbenbart ikke fuldt ud tilstrækkeligt.
Mobiltelefoner er efterhånden en gammel nyhed – også i revysammenhæng, og når vi så tilmed får to numre med det tema lige efter hinanden (“Tom snak” og “Før vi fik mobil”), så virker det som symptomatisk for helheden.
Satiren “Det politiske cirkus” virker mere bizar end morsom, men hovedrolleindehaveren Kasper Le Fevre kan primært bebrejde sig selv, da han også står anført som tekstens forfatter. Vi er også i tvivl om relevansen bag hans version af “Star-Spangled Banner” i forbindelse med det amerikanske valg, og selvom Trine Gadeberg atter er sød som Pelle, så virker teksten som “old news”. Men i forhold til den revytekst, der får os til at tvivle på begrebet “kunstig intelligens”, så er den dog klart at foretrække.
Preben Kristensen har ikke været heldig med teksterne i år, men hans generelle professionalisme redder ham alligevel – selv som “Lille Sommerfugl”. Christiane Gjellerup Koch kæmper en tapper men umulig kamp med en opdatering af Marguerite Viby-klassikeren “Før vi fik bil”, men sejrer heldigvis som vor konges Mary i en uheldigvis lidt for plat og gentagende tekst.
Kasper Le Fevre og den nye mand på holdet Rasmus Søndergaard er ikke uvante med komisk simultantolkning – hverken i revysammenhæng eller i forbindelse med impro-comedy-gruppen “Specialklassen”.
Rasmus Søndergaard får plads til at imponere på den store scene i Vendsyssel Teater med nummeret “Billedligt talt”, hvor han i et rasende tempo oversætter en ret kedelig tekst til endog meget fysiske billeder. Han hænger desværre også på aftenens mest overflødige nummer, “Frontkæmperen”.
Med en fast iscenesætter gennem hele revyen ville man givet kunne opnå en mere helstøbt revy. Nu må man tage til takke med god mad og en musikalsk revy med dygtige skuespillere. Det kan man bestemt også være tjent med – i år.
(Michael Søby)
