Sommerrevyen i Svendborg kan fejre 140-års jubilæum og vender samtidig tilbage til de idyliske omgivelser i skoven. Caroline Amalie Lunden er og bliver Rottefældens sande hjem, og premierepublikummet viste med al ønskelig tydelighed, at folkene bag revyen har taget den rigtige beslutning.
Åbningsnummeret betonede også på festlig vis, at det nu var vores egen skyld, hvis pladsen mellem bordene igen syntes trang, og den berygtede platte atter fremstod som eneste madtilbud. Ingen af delene føltes dog som problemer denne aften, hvor de store smil og den hjertelige latter overvandt alle forhindringer. Flere af veteranerne blandt personalet gav da også glad og gerne en hånd med ved serveringen.
Jan Schou kunne endnu engang fejre et 25-års scene-jubilæum, hvilket gav anledning til skønne gensyn med flere af hans prægtige karakterer, ikke mindst hans herlige dronning Margrethe. Den tidligere kronprins Frederik (i skikkelse af en rank Mikkel Schrøder) dukkede ligeledes op på scenen, og fik assistance med kongetalen af sin Mary (sødmefyldt fremstillet af Christine Astrid).
Værtsparret Mikkel Schrøder og Christine Astrid synes virkelig at have fundet melodien i år, og der er næppe nogen tvivl om, at ROTTEFÆLDEN 2024 er deres hidtil bedste revy.
Mikkel Schrøder har lagt de forældede parodier bag sig, og morer som operasangeren, der med vemod synger om familiebiler, der ikke just er hans foretrukne køretøjer. Men Schrøder får også mulighed for at swinge på amerikansk vis i “Tænk engang”, et andet nummer af Vase & Fuglsang. Sjovest er han dog som syngepigen Cleo i et overdådigt Bakkens Hvile-potpourri (med hip til mange besynderlige ejendomsvurderinger), hvor han får selskab af Troels Malling, Christine Astrid og ikke mindst Jan Schou som storslåede bakkesangerinder i nogle fortræffelige kostumer.
Troels Malling leverer et nyt portræt af sin efterhånden klassiske karakter: Den sygdomsbefængte allergiker. Teksten har været stærkere ved tidligere lejligheder, men figuren forekommer stadig almen og umiddelbart genkendelig – ikke mindst blandt publikum i Rottefælden. Også som en stadig mere neurotisk korleder får Malling mulighed for at lufte sit uortodokse komiske talent.
Troels Malling har ære af teksterne til video-indslagene “Sagde hun virkelig det?”, hvor Mette Frederiksen, Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard på skift fortæller om statsministerens forbløffende politiske tiltag, Støjbergs ægteskab med en mandlig barnebrud og Kjærsgaards uventede udflytning til Christiania.
Mikkel Schrøder har selv lavet den vittige videografik, der manipulerer med mundbevægelserne og lyden på politikernes interviews, så de kommer til at handle om noget helt HELT andet! Indslagene bliver ikke mindre aktuelle af, at vor statsminister for få dage siden har taget initiativ til et forbud mod brugen af netop denne teknik.
Mikkel Schrøder er også bagmanden bag “Borgerlig Rhapsody”, hvor Christine Astrid, Troels Malling og Mikkel Schrøder låner stemmer til en række dukker, der i betænkelig grad ligner borgerlige politikere. Musikken er af Queen, og teksten skyldes Lukas Birch og Lonnie Kjer. Et eksempel på den forfriskende originalitet, som man også finder i årets Rollefælde-revy.
Jens Krøyer er aftenen igennem en fortrinlig kapelmester, der bakkes op af kyndige musikere, og Krøyer har også skrevet teksten til den potente fællessang “Knald for Dammark” umiddelbart før finalen.
Så ROTTEFÆLDEN 2024 i Carsten Friis’ tempofyldte iscenesættelse fortjener virkelig at blive en succes, og at dømme efter de begejstrede reaktioner umiddelbart efter forestillingen forekommer det slet ikke urealistisk…
(Michael Søby)
