Teater FÅR302 i Nyhavn lagde for nyligt scene til en spændende danseforestilling om demens. Nu byder de velkommen til det nystartede teaterkompagni Revers, der har skabt en lille fin forestilling om psykisk sårbarhed.
Martin Ivan er idemanden bag forestillingen, og står også alene på scenen, hvor han lægger krop og stemmer til en række menneskeskæbner, der alle har fået deres handlinger dikteret af tvangstanker.
Det kan være en mundharmonikaspillende amerikaner, der under cowboyhatten er besat at tanker om at stige på et tog, som man ikke kan stå af. Eller en opkørt influencer, der er så optaget af at rense sit ansigt med sprit, at synet tilsyneladende kommer i fare. Begge figurer leveres uhyre træfsikkert og med forbilledlige amerikanske accenter af Martin Ivan, der kommer det meste af følelsesregistret igennem på godt en time.
Vi får således også en kæk sang om “min yndlingsmedicin; Sertralin”, og ihærdigt ser vi ham vaske hænder og arme ligesom også resten af hans nøgne korpus udsættes for en grundig vasketur undervejs.
Vi møder også en karakter, der er angst for at folk skal tro, at han er pædofil og en anden, der fantaserer om at tage sin pik frem i kirken. Stærkest virker dog en kort lydoptagelse, hvor en lille dreng med stadig mere skinger stemme insisterer på, at han vil dø.
OBSESSED fremstår som en væsentlig dramatikerdebut for Johanne Petrine Reynberg. Ikke blot fordi hun fanger breden i en lidelse, der ofte bare omtales som OCD, men også fordi hun gør det på så mange forskellige måder med en klar fornemmelse for teatrets virkemidler.
Instruktør Johan Sarauw har tydeligvis også haft en god fornemmelse for kontrasterne i stoffet, hvilket gør at OBSESSED aldrig når at kede, men tværtimod viser os en ung skuespiller med et betydeligt potentiale.
Diverse brochurer om OCD kan rekvireres på teatret sammen med forestillingens program, og OBSESSED rækker således ud over de rammer, vi normalt forbinder med teater. Revers er tydeligvis et teaterkompagni, der er værd at holde øje med i fremtiden.
(Michael Søby)
