“Peeping Tom” er ikke bare navnet på den gyserfilm, der næsten ødelagde instruktøren Michael Powells karriere i 1960. Det er også navnet på et dristigt og dragende belgisk dansekompagni, som København Danser har inviteret til Østre Gasværk for at de kan vise os deres vilde og voldsomme danseforestilling TRIPTYCH.
Titlen dækker over tre dele, hvoraf den første (“The Missing Door” fra 2013) er iscenesat af Gabriela Carrizo, der stiftede “Peeping Tom” sammen med Franck Chartier, der iscenesatte Franck Chartier anden og tredje del (“The Lost Room” og “The Hidden Floor” i henholdsvis 2015 og 2017).
TRIPTYCH er produceret i samarbejde med Nederlands Dans Theater, og udspiller sig på et krydstogtskib, hvor kahytterne konstrueres og dekonstrueres som en del af handlingen.
I hver del oplever vi menneskers kamp for overlevelse i et stadig mere absurd univers, hvor publikums rolle skifter fra at være tilskuere til at være voyeurs. Vi kan ikke undslippe vores skæbne. Vold og erotik synes at være beslægtede størrelser, og de akrobatiske dansere skåner bestemt ikke sig selv. En enkel kom tilsyneladende også til skade undervejs, men det er åbenbart prisen, når man i den grad giver sig hen til sin kunst.
Blufærdighed synes heller ikke at være at være en hindring, og der simuleres samleje i våde omgivelser. Sørme om vi ikke også får en scene, hvor en voksen mand bliver ammet af den modne kvinde, som tidligere i forestillingen kaldte på sin skrigende baby.
Der er noget desperat og trodsigt over TRIPTYCH, der udvider vores grænser for, hvad dans kan være. Samtidig optræder de medvirkende med en nærmest skræmmende præcision, der kun kan aftvinge den største respekt.
“Peeping Tom” har tidligere på året vundet en Olivier-Award for deres seneste forestilling, og København Danser fortjener i den grad vores respekt, fordi de med TRIPTYCH viser, at de tør udfordre vores smag med så dristigt et udspil.
Konklusionen må da også blive, at TRIPTYCH er det kunstnerisk mest interessante udspil, som København Danser endnu har stået i spidsen for. Det lover godt for fremtiden.
(Michael Søby)
