Den svære to’er? Nix! Iscenesætter Joy-Maria Frederiksen ryster heller ikke på hånden i år og har denne gang skabt en revy med miljøet i centrum.
Set i det lys forekom det besynderligt, at to klimaaktivister fandt det passende at afbryde et revynummer for at lufte deres bannere med slagord på scenen i teltet på Bakken. Det blev der dog hurtigt sat en stopper for, og vi fik Niels Olsens veloplagte nummer om de amerikanske præsidentkandidater i sin fulde længde – med Henrik Lykkegaard som Joe Biden og Niels Olsen som Donald Trump.
Benjamin La Cours prægtige scenografi fra sidste år er til dels blevet genbrugt, men en ny lysekrone samt nogle raffinerende fotoprojektioner på scenen virker alligevel forfriskende.
Kapelmester Joakim Pedersen og hans velspillende orkester skaber en flot musikalsk baggrund for Silas Holst (som Alex Vanopslagh) i det store shownummer “Du kan godt”. Jacob Morilds bidende tekst formår at udstille hykleriet i den selvtægtspolitik, som Liberal Alliances formand er eksponent for. Men Joakim Pedersen og co. leverer også en anderledes funky musik til de flotte danseensemble-numre fremført af hele seks dansere (fire kvinder og to mænd), der udmærker sig ved også at kunne synge.
Kun to af revyens 29 numre er skrevet af kvinder. De politiske tekster, der alle er skrevet af mænd, fungerer da også bedst i år. I “Havets Minister”, et af revyens hovednumre, indhentes vor kejtede miljøminister Magnus Heunicke af sin egen inkompetence. Henrik Lykkegaard spiller ham bedårende med en akavet charme, der dog på ingen måder frikender ham.
På lignende vis får en lun Niels Ellegaard også stillet Nordic Waste i Randers til ansvar for deres gerninger – og mangel på samme. Vase & Fuglsangs tekst sidder i skabet, hvorimod deres sketch “Det perfekte job” fremstår en anelse for konstrueret. Heller ikke Niels Ellegaards egen EU-bagatel “En kort meddelelse” slår an, og virker kun som et tamt forsøg på at give de øvrige medvirkende tid til at klæde om.
Pernille Schrøder har generelt ikke været for heldig med tekster denne aften. Men heldigvis får hun i anden akt en vittig og velsunget duet med Henrik Lykkegaard baseret en dansk Grand Prix-klassiker. I den nye udgave er titlen blev til “Mon skibet kan sejle” med henvisning til den danske flåde. Revyveteranen Carl-Erik Sørensen står bag de fikse rim, og har også i år skrevet nogle begavede tekster til Merete Mærkedahl, som for fjerde gang giver den gas som statsminister Mette Frederiksen.
Revyens allersmukkeste nummer har Niels Olsen skrevet både tekst og musik til. Flankeret af Silas Holst og Merete Mærkedahl og med to velsyngende dansepiger bag sig viser han her en mere poetisk side af sit revytalent, og det klæder ham. Sangen, en slags vuggevise med titlen “De voksne passer på”, rejser desuden det nærgående spørgsmål: Gør vi?
De seks dansere og de seks skuespillere fylder godt på scenen i teltet på Bakken, og man fornemmer et sammenhold, ikke mindst da Joy-Maria Frederiksen og co. dukker op til fremkaldelserne med bannere, hvor der står “tak for i aften”. En hurtig og herlig selvironisk hilsen til aktivisternes afbrydelse tidligere.
Men aftenen kan heldigvis først rundes af, efter at selveste Torben Træsko har ledet den obligatoriske stemningsfulde fællessang, Således kom også Cirkusrevyen 2024 i mål på den helt rigtige måde. En revy, der nok manglede det helt geniale nummer, der for alvor væltede salen, men en revy med fælles ånd og musikalitet.
(Michael Søby)
