Folkekære Hella Joofs bestseller PAPMACHÈ-REGLEN danner grundlaget for komedien af samme navn på Odense Teaters Store Scene. Hvem der rent faktisk er ansvarlig for teatermanuskriptet fremgår ikke tydeligt af forestillingens kreditliste, så den må iscenesætter Kamilla Bach Mortensen foreløbig stå på mål for.
Hella Joof tager livtag på tilværelsens uskrevne regler. Både dem, som vi i farten har overset, og dem vi mere eller mindre ubevidst tilsidesætter, fordi det i situationen synes at gavne os selv.
Musikalske Jonas Munck Hansen har komponeret ørevenlige toner, der bevæger os fra det ene regelsæt til det næste, mens vi prøver at finde meningen med det hele. Bella (spillet med en vis hverdagsagtig sødme af Louise Davidsen) er gjort til forestillingens centrumsfigur, og hun tager os både på en slægtsrejse og på rundtur i dagligdagen, så vi kan blive til at finde ud af, hvad vi bør gøre og hvad vi ikke bør gøre.
Anders Gjellerup Koch gør denne eftermiddag især lykke med en overbevisende fynsk dialekt, og Natalí Vallespir Sand får rystet lidt af sin naturlige elegance af sig, og det klæder hende ligefrem at slå sig løs i et livligt gospelnummer. Claus Riis Østergaard kan virkelig være charmerende, når han synger og når han orker at smile, og Malene Melsen har hele salen i sin hule hånd, hvad end hun foretager sig.
De to unge, Clara Sophia Phillipson og Anders Skov Madsen, overrasker både med lune og selvironi som henholdsvis rapkæftet teenager og selvfede Lars.
En anelse mere tyngde havde klædt forestillingen, når man tager rollelisten i betragtning, men man hygger sig ganske godt undervejs i samtlige 95 minutter, og nogen gange er det ikke kun livets store spørgsmål, men også de lidt mindre, der har krav på at blive hørt og besvaret.
(Michael Søby)
