Det fine lille børneteater ZeBU på Amager er gået sammen med Signe Kærup Dahl om at producere en smuk og tankevækkende børneforestilling om sorg.
Scenografen Jonathan Hjorth har heldigvis skabt nogle farveglade øer af håb rundt på scenen, som giver noget tiltrængt lys til de børn, der ligesom pigen Gerda mister sin morfar.
Nanna Eide finder afvekslende udtryk for den stille sorg, som børn måske ikke altid selv er i stand til og derfor bare bliver lidt stille og holder sig for sig selv.
Jonas Munck Hansen, der også var den poetiske Signe Kærup Dahl en god samarbejdspartner på Mungo Park, formår virkelig at skabe en morfar, man vil savne – med stilfærdig varme og en herlig skæv form for musikalitet. Her spiller også Søren Dahl Jeppesens underfundige musik en betydelig rolle.
Inge Duelund fortæller sin historie på en dejlig ligefrem måde, som børn værdsætter, og Signe Kærup Dahls lyriske tilgang til det sædvanligvis svære stof gør forestillingen til en opløftende oplevelse.
Den fortræffelige dukkefører Astrid Kjær Jensen sørger heldigvis også for, at vi får noget at grine af undervejs: En lille hippi-vovse, der tydeligvis også kan gøre nytte, hvis gulvet skal vaskes.
Samlet set er der ingen tvivl om, at forestillingen på ZeBU er et klip med det magiske klippekort værd. Et hjertevarmende alternativ til et besøg hos morfar.
(Michael Søby)
