Dakota Johnson har vist sig ikke at være helt så rædsom en skuespillerinde, som de smålumre 50 Shades-film ellers gav indtryk af.
Men interessant synes hun primært at være på grund af sine familierelationer, og selv en hovedrolle i en Marvel-film gør hun såre ordinær. Faktisk også lidt komisk, når hun forsøger at agere clairvoyant.
Sydney Sweeney er heller ikke en god nok skuespillerinde til for alvor at overbevise som teenagepige, men instruktøren S. J. Clarkson formår trods alt at gøre den nye Marvel-film jævnt underholdende.
Filmens lidet overbevisende feministiske budskab skal nok gå rent ind hos åndløse teenagepiger, men for alle andre, der foretrækker at have hjernen med i biografen, ligner det snarere en hån mod den sande kvindekamp.
