DE TRE BUKKE BRUSE I BADELAND

★★☆☆☆☆

Det er slet ikke nogen dårlig ide at lave en tegnefilm for børn baseret på eventyret om de tre bukke bruse. Det giver også mening, at instruktørerne Will Ashurst og Yaprak Morali vil modernisere eventyret, så det får mere umiddelbar relevans for nutidens børn.

Bukkene er i den nye version trætte af, at de altid risikere at møde trolden, når de skal ud på engen, så denne gang vælger de i stedet at tage i badeland. Det får trolden at vide, og følger naturligvis efter dem.

Men det er som om, at instruktørerne har glemt målgruppen undervejs. Anslaget forekommer ellers ganske kækt og tegningerne har som udgangspunkt både strejf af orginalitet og vitalitet. Men sprogtonen forekommer al for grov i forhold til de småbørn, der får læst eventyret om bukkene Bruse af deres voksne, og man er meget optaget af, at man ikke må have dilleren fremme i badeland! Der bandes også, og mod slutningen får vi rå rock, der også kan få sarte voksne til at holde sig for ørerne.

Man priser sig lykkelig for, at man ikke selv er kommet til at slæbe nogle tillidsfulde småbørn med til denne underligt klodsede og ucharmerende film. Selv udmærkede danske stemmer leveret af Mathias Klenske, Jens Jacob Tychsen, Jens Sætter-Lassen og Mads M. Nielsen kan ikke redde filmen.