Dansk Danseteaters nye kunstneriske leder Marina Mascarell har selv koreograferet balletten KØTER (“Mongrel”) på Operaens Takkelloft, hvor den netop har haft premiere. Forestillingen er en opdateret udgave af hendes prisbelønnede opsætning, der blev danset af Göteborg Operaens berømmede Danskompagni i 2015.
Men Dansk Danseteaters prægtige dansere forstår også at gøre Marina Mascarells koreografi til deres egen ledsaget af Yamila Ríos temperamentsfulde toner og omsluttet af Kristin Torps mageløse scenografi.
Kristin Torp benytter sig af den såkaldte accordeon-teknik, hvor hun via en form for harmonikaplissé får skabt vægge, skamler, mure, og kraver. Mest virkningsfuldt når danserne gør væggene levende, uden af vi kan se danserne.
Ligesom med janteloven fornemmer vi gruppepresset, når en danser omsluttes, men også det frigørende, når en danser for en stund gør sig fri af fællesskabet for at føle sig levende.
Dansernes individualitet understreges i deres kostumer, der nok har beige og rødbrune nuancer til fælles, men alligevel aldrig er helt ens.
Forestillingen viser, hvordan alle kan være en køter, hvis omstændighederne er til stede. Men værdien af at være en del af en flok såvel som omkostningerne.
KØTER har desværre en svaghed, når danserne taler, for langt fra alle er gode til at formidle en tekst fra en scene. Men erfarne dansere som Lukas Hartvig-Møller og Jessica Lyall formår imod alle odds at give deres ord en vis tyngde, og det gavner resultatet.
KØTER må således betegnes som en smuk start på et spændende nyt samarbejde, der gerne må vare længere end det med den tidligere chef.
(Michael Søby)
