“Dæmoner går i arv” er undertitlen på Ole Bornedals længe ventede efterfølger til gennembrudsfilmen “Nattevagten”, og den undertitel refererer ikke kun til filmens handling. For Ole Bornedals datter Fanny Bornedal er vokset op med den danske gyserklassiker på sidelinjen og nu står hun sjovt nok med hovedrollen i den biografaktuelle efterfølger.
Mange år er gået og hendes filmfader Nikolaj Coster-Waldau, der havde hovedrollen som “Nattevagten” i den første film, kæmper stadig med tabet af sin kone (der i sin tid blev spillet af Sofie Gråbøl).
For datteren (en effektiv men ikke videre inspireret indsats af Fanny Bornedal) er der stadig en række uafklarede spørgsmål, så da jobbet som nattevagt pludselig bliver ledigt, aner hun en mulighed for at få nogle svar. Hun konfronteres med den bestialske morder (en skræmmende Ulf Pilgaard) og inddrages snart i en dramatisk historie, som omfatter kæresten (spillet med glimt i øjet af Alex Høgh Andersen).
Ligesom i TV-serien “Carmen Curlers” bliver hun også veninde med et seksuelt tvetydigt menneske spillet af Nina Rask. Paprika Steen, Sonja Richter og Tina Gylling Mortensen yder frygtindgydende præstationer bag fængslets mure, og sørme om vi ikke også får et gensyn med Kim Bodnia, der fik sit gennembrud i den allerførste film.
NATTEVAGTEN når ikke op på niveau med originalen, men den er heller ikke så slem, som man kunne forvente. Desværre forfalder Ole Bornedal til den platte form for splat undervejs, men det er han bestemt ikke den eneste gyserinstruktør, der har gjort.
Filmen er spændende med et relativt velfungerende plot, indtil utroværdighederne tager overhånd. Jo mere man tænker over filmen bagefter, jo mere skuffes man over absurde detaljer, men som popcorn-film har den bestemt sine kvaliteter.
Man skal heller ikke undervurdere nostalgifaktoren, så hvis folk ellers kan finde tid til at gå i biografen i denne travle juletid, så er der en god chance for, at NATTEVAGTEN anno 2023 kan blive en publikumssucces. Filmkunst bliver den dog aldrig.
