Eli Roth instruerede i 2007 gyserkortfilmen “Thanksgiving” og efter 16 års forglemmelige film forsøger han nu at score nogle billige point ved at lave en spillefilmsudgave baseret på sin gamle kortfilm. Det havde han ikke behøvet.
Hans anslag ligner næsten en slags politisk satire over konsumhysteriet på en Black Friday, hvor et udsalg ender i død og ødelæggelse. Snart er der en massemorder løs i den amerikanske by Plymouth i staten Massachusetts.
En masse unge og intetsigende skuespiller medvirker med Patrick Dempsey som eneste stjerne, og man konkluderer med vemod, at hans karriere i den grad må være på retur, siden han gider medvirke i sådan noget lort. Men det gør det naturligvis lidt lettere at regne ud, hvem morderen er.
Ingen spiller godt – end ikke Dempsey, hvis livstrætte øjne mest synes af afspejle skuffelsen over hans egen indsats.
THANKSGIVING er endnu et af disse platte gys, det åbenbart er lette at sælge til et primitivt publikum. Som så mange andre slasherfilm begynder den allerede at kede efter to-tre mord, og her gentages effekterne i det uendelige.
Flere publikummer forlod den i forvejen næsten tomme biografsal, inden filmen var slut, mens andre bare ærgrede sig over at have brugt en del af deres liv på af se denne ordinære og åndløse film.
