Berlin filmfestivalen har altid været en af de A-festivaler, hvor film om minoriteter har bedst vilkår. William Friedkins “Cruising” blev ganske vist beskyldt for at være homofjendsk, men siden har talrige film med homotemaer modtaget hovedpriser på festivalen, der tilmed har en såkaldt Teddy-pris for festivalens bedste homo-film.
Den pris gik i år til Babatunde Apalowos nigerianske spillefilm ALL THE COLOURS OF THE WORLD ARE BETWEEN BLACK AND WHITE, der viser med alt ønskelig tydelighed, hvordan det er at leve i et samfund, hvor homoseksualitet ikke blot er forbudt, men også livsfarligt.
ALL THE COLOURS OF THE WORLD ARE BETWEEN BLACK AND WHITE udspiller sig i hovedstaden Lagos, hvor den stilfærdige Bambino (Tope Tedela) lever et diskret liv.
En ung kvinde Ifeyinwa (Martha Ehinome) forelsker sig i ham og insisterer på, at hun vil have sex med ham. Men Bambino får også opmærksomhed fra den charmerende fotograf Bawa (en dejlig tvetydig indsats fra Riyo David), men det sikreste for Bambino ville givet vis være at gifte sig med Ifeyinwa. Men kan man elske et anden menneske, bare forbi samfundsstrukturerne og traditionerne kræver det?
Bambino forsøger virkelig at gøre, hvad der kræves af ham, men spørgsmålet er, om han kan blive ved med at fornægte en spirende kærlighed.
Babatunde Apalowo har valgt en enkel og klar fortællestil, der aldrig skygger for historien. Men bag den nydelige fremtoning gemmer der sig faktisk en ret kontroversiel film, der anerkender kærligheden mellem to mænd, og viser absurditeten og brutaliteten i den konstitutionelle tvang.
Det er i sin relativt bramfri skildring af følelser mellem to mænd, at denne afrikanske filn adskiller sig fra de fleste andre film fra det afrikanske kontinent.
