Søren Østergaard er tilbage i sit elskede Zirkus Nemo og gudskelov for det. For han har i snart et kvart århundrede haft sin helt egen niche i den danske underholdningsbranche, og uanset om man hedder Dronning Margrethe eller på mental bølgelænde med “Smadremanden”, så må man altså knuselske denne unikke klovn.
Også i år er han omgivet af forrygende verdensartister, ikke mindst publikumsfavoritten Hector fra Cuba. Hans kropslige ekvilibrisme udnyttes elegant både i trylleri og akrobatik. Hector illuderer således som lidenskabelig danseduo, selvom man aldrig helt forstår, hvordan han kan være over- og underkrop på to mennesker samtidig. Han kan også være verdens mindste søulk til lyden af Gitte Hænnings tidløse “Ta’ med ud og fisk””.
Zirkus Nemo har også besøg af den sofistikerede ukrainske duo Flash, hvis fysiske formåen leder tankerne hen på Buster Keaton og Harold Lloyd.
Søren Østergaard beviser med et væld af karakterer, at han egentlig ikke behøver nogen gæstestjerne for at lave et vanvittigt morsomt show. Han får dog fiks assistance af blandt andre Christian Mosbæk, der får luftet de flotteste ben i pigegardens historie. Og da han tilmed tager en tur rundt i managen med stortrommen, er det som om, at man kan høre alverdens Frk. Nitouche’r sukke af misundelse.
Søren Østergaards personlige menageri af karakterer er et sand freakshow, men altid præsenteret med en vis empati. En dorsk tryllekunstner, en yderst uheldig bugtaler, baglænsmanden og målermanden, og selvfølgelig bagerjørgen, der chokerer ved at have skiftet bagværket ud med svinekoteletter.
Men aftenens scoop bliver dog Mariannes comeback. Hendes tandsæt har aldrig helt fortonet sig i hukommelsen, men i år overgår hun alt i selskab med sine kæledægger. Det viser sig nemlig at være rotter!!! De drøner rundt med en fart, at man ikke føler sig helt overbevist om, at der er styr på dem, men det er naturligvis en del af nummeret. Den uforlignelige finale består i, at en af rotterne kravler lodret op af et reb, ender i et mini-fly, hvorfra den kort efter springer ud med faldskærm!!!
Galskaben har også forplantet sig til musikken, og den nye trommeslar er ikke alene den første, der griner af Søren Østergaards påhit, men han går ikke af vejen for at bruge en vinkelsliber for at opnå de helt rigtige lydeffekter.
ZIRKUS NEMOs glade vanvid er godt for sjælen – og når man så også får et gensyn med den sæbeboblespisende klovn får vanviddet en stille poesi, som mange muligvis forbinder med den russiske cirkustradition, selvom den for længst er blevet Søren Østergaards egen. Det er i disse øjeblikke, at underholdningen bliver til kunst i Søren Østergaards sublime formidling.
(Michael Søby)
