Grønnegårds Teatret er atter tilbage i haven bag det prægtige Odd Fellow Palæ i Bredgade, og diverterer denne gang med en af Molières vittigste komedie, nemlig DEN GERRIGE, som er velsignet med en fuldstændig suveræn Karen-Lise Mynster i titelrollen.
Rollen som den nærmest latterligt påholdende Harpagon spilles sædvanligvis af en mand, men havde oplevet Karen-Lise Mynster på scenen, føles man sig overbevist om, at han ville have skrevet roller specielt til hende. Man havde næsten glemt, hvor vittig Karen-Lise Mynster kan være på scenen, for det har i (for?) høj grad været de alvorlige opgaver, som har fået lov til at dominere.
Men nu folder hun hele sit enorme komiske talent ud i en af verdenskomikkens pragtroller og resultatet er ganske overdådigt. Man kan ligefrem se på Mynsters Harpagon, at han er en åndeligt forkrøblet fedterøv, og med et utal af kosteligt morsomme detaljer skildrer hun hans fornedrelse, da han pludselig erfarer, at hans penge er væk.
I Tina Gylling Mortensen har Karen-Lise Mynster en uovertruffen modspillerske, og Gylling Mortensens besnærende Frosine formår virkelig at snøre den pengegriske olding, så latteren klukker i haven uanset vejr og vind. Jesper Hyldegaard og Peter Flyvholm leverer træfsikre biroller, og i Madeleine Røn Juuls fine iscenesættelse går stykkets sociale kritik ikke tabt. Parallellerne til vor tid ligger lige for: De fattigste lider hårdest i en tid med inflation, mens de rige nok skal forstå at sikre sig.
Unge talenter som Nanna Skaarup Voss, Andrea Øst Birkkjær, Jeppe Ellegaard Marling og Joachim Kubel spiller kækt op til de ældre generationer, og Grønnegårds Teatrets chef Steen Stig Lommer poserer yndigt i changerende blåt som en rigmand, der – som kun rigmænd kan – formår at løse alle økonomiske problemer i forestillingens herligt emotionelle italienske slutning.
Gøje Rostrups scenografi rummer på passende vis både lys og skygge, og den forsømte bygning, som den nærige Harpagon naturligvis er for påholdende til at vedligeholde, står i liflig kontrast til de overdådige kostumer, som den ødsle ungdom ynder at pynte sig med.
DEN GERRIGE er en både festlig og farverig teateroplevelse, som end ikke lunefulde vejrguder formår at ødelægge.
(Michael Søby)
