“Ruby Gillman, Teenage Kraken” er originaltitlen på det premiereaktuelle animationsfilm ROSA – DET VILDE SØUHYRE, der lægger sig i kølvandet på Walt Disneys succesfulde live action-udgave af “Den lille havfrue”. Havfruen i ROSA – DET VILDE SØUHYRE har da også en del fysiske ligheder med Ariel fra animationsudgaven af “Den lille havfrue”, men viser sig her at være en selvoptaget skurk.
Hovedkarakteren i ROSA – DET VILDE SØUHYRE er tilsyneladende blot en usikker teenagepige fra havnebyen Oceanside. Hun prøver at finde mod til at invitere den drøncharmerende Connor til Prom (den mest prestigefyldte skolefest for amerikanske teenagere i al fald). Men hun falder i stedet i vandet og forvandles til et søuhyre, hvilket ikke gør noget godt for hendes selvtillid.
Rosa får heldigvis assistance fra sin bedste-ma-ma, der i originalen spilles af selveste Jane Fonda. Men man skal ikke ærgre sig over, hvis man har løst billet til den danske version, for Ghita Nørby er mesterlig som den livskraftige bedstemor. Det er efterhånden 68 år siden, at tegnefilmen “Lady og vagabonden” havde premiere og Ghita Nørbys speak som Lady kan stadig nydes i dag. Men spørgsmålet er, om hun rent kunstnerisk ikke overgår sig selv i ROSA – DET VILDE SØUHYRE? Man har i al fald svært ved at forestille sig en mere facetteret skuespillerpræstation end den Ghita Nørby giver som den overdådige bedste-ma-ma.
Nævnes bør også Simon Stenspil for en festlig indsats som Brill samt Lauritz Emil Christiansen for et nuttet portræt af den uimodståelige Connor. Karoline Hamm har også gode momenter som Rosa, men hun skal samtidig passe på, at hendes stemme i passager ikke bliver for skinger.
ROSA – DET VILDE SØUHYRE er ganske veloplagt kulørt underholdning, men takket være Ghita Nørby bliver det også mere end det.
