Anmeldelse af CINEMA MADE IN ITALY

Den italienske filmfestival CINEMA MADE IN ITALY 2023 hører også i år blandt filmårets bedst kuraterede filmkavalkader. Programmet er en passende afvejning af gammelt og nyt – med blik for nationale og internationale prisvindere og tematisk relevante værker. Film, der lige har haft premiere eller snart får det, supplerer nøje udvalgte film, der ikke er i dansk biografdistribution, men som i de fleste tilfælde kunne fortjene det.

Åbningsfilmen KOLIBRIEN har den flittige Pierfrancesco Favino i hovedrollen som Marco, en læge, der ligesom en kolibri formår at holde sig i ro i luften, mens verden omkring ham bevæger sig i et stadig mere afsindigt tempo. Han har i mange år været gift med Letizia – spillet af Laura Morante (fra Nanni Morettis guldpalme-vinder “Sønnens værelse”), men har siden sin ungdom også haft et forhold til Luisa (den Oscar-nominerede Bérénice Bejo fra “The Artist”). KOLIBRIEN, der er instrueret af Francesca Archibugi (“Kærlighedens vildveje), forventes at få officiel dansk premiere d. 3. august.

Pierfrancesco Favino har også hovedroller i to af festivalens øvrige film, så det havde været oplagt med ham som æresgæst på festivalen. Andrea Di Stefanos L’ULTIMA NOTTE DI AMORE er dog en hårdslående kriminaldrama, der ikke behøver stjerneglans for at nå et publikum, og Mario Martones mere eftertænksomme NOSTALGIA var Italiensk Oscar-kandidat sidste år. Her spiller Pierfrancesco Favino tilbage til sin barndomsby Napoli, hvor alt tilsyneladende er som forandret i forhold til hans ungdom, men hvor hans minder faktisk blive vagt til live. Et lavmælt men oprigtigt drama om ansvar og svigt.

Store stjerneskuespillere som Toni Servillo og Pénelope Cruz lyser op i hver deres film: Toni Servillo (“Den store skønhed”) spiller forfatteren Luigi Piradello i Roberto Andos komedie-drama LA STRANEZZA, og i L’IMMENSITA agerer Pénelope Cruz en mor til tre, inklusiv en ung pige med spirende lesbiske tendenser. Det er dog den stadig mere aggressive ægtemand, der giver husmoderen størst problemer i de tidlige 70’ere, hvor kvindefrigørelsen endnu ikke var nået til Italien.

Et af festivalens utvetydige højdepunkterer er og bliver Gianni Amelios storslåede og alligevel dybtfølte comeback-film, IL SIGNORE DELLE FORMICHE. Filmen bygger på en virkelig hændelse, et justitsmord begået mod en marxistisk digter, der retsforfølges for at have lokket en ung mand på gale veje. Den unge mand er senere blevet tvangsindlagt af sin familie i håb om, at de kan få ham til at afsværge sin homoseksualitet. Men både den unge mand og en ihærdig journalist på en kommunistiske avis, fastholder digterens uskyld.

Luigi Lo Cascio spiller sit livs rolle som den forfulgte digter, og vidunderlige Elio Germano er også glimrende som journalisten. Men det er alligevel Leonardo Maltese, der knuser vore hjerter i rollen som den unge mand, og han modtog da også talentprisen på Venedig Filmfestivalen.

Debutfilmen MARGINI taler ligeledes de unges sag, og der er tilsyneladende lettere ting end at være punker i det konforme Toscana. Også livsvennerne i den visuelt overdådige DE 8 BJERGE har deres udfordringer, og de bliver tilsyneladende ikke nemmere med tiden. Filmen bjergtog det italienske filmakademi og blev blandt andet kåret som årets film. En flot finale på en virkelig vellykket filmfestival.

Det ville naturligvis have været vidunderligt, hvis eksempelvis Gianni Amelio (“Åbne døre”, “Børnetyven” og “L’America”) havde gæstet landet. Vi har også stadig Roberto Russos “Flirt” til gode herhjemme. Filmen prydes af instruktørens afdøde viv, superstjernen Monica Vitti, der døde i 2022, i en sidste glansrolle, der indbragte hende sølvbjørnen i Berlin. Forhåbentlig får vi chancen næste gang, det er tid for CINEMA MADE IN ITALY.

(Michael Søby)