SAINT OMER

★★★★☆☆

En senegalesisk kvinde, Laurence (monumentalt fremstillet af Guslagie Malanda), står anklaget for at have dræbt sin datter på 15 måneder ved at efterlade hende ved en strand, hvor tidevandet tog den lille menneske.

Den gravide romanforfatter Rama (dedikeret fremstillet af Kayije Kagame) følger retssagen nøje, i håb om at den kan inspirere hende til at skrive en moderne Medea-historie.

Men retssagen tager en uventet drejning, da afrikansk heksekunst tilsyneladende er årsagen bag den tragiske hændelse. Men kan og vil det franske retssystem anerkende denne årsag, selvom den er en uafviselig del af den afrikanske kultur.

Filmen er baseret på en sand historie, og langsomt ser vi, hvordan generationsoprøret i retsagen også afspejler forfatterindens personlige skæbne.

SAINT OMER indbragte den debuterende instruktør Alice Diop den store jurypris i Venedig, og filmen er også et væsentligt indlæg i debatten om den tidligere kolonimagt Frankrigs forhold til mennesker fra de tidligere kolonilande.