Det er naturligvis noget vrøvl at kalde den seneste Tivoli Revy for ny, for der har faktisk været revy i Tivoli siden 1887 – omend med nogle ufrivillige pauser. Traditioner er dog en del af Tivolis DNA og det mærker man heldigvis også på scenen i den magiske Glassal ved premieren på Tivoli Revyen 2023. Scenografen Rikke Juellund har skabt en smuk guldramme om forestillingen, der giver de til tider ret kulørte løjer et klassisk snit.
Man vedkender sig, at mange internationale stjerner har stået på denne legendariske scene, og at Danmarks største aktive revykunstner Lisbet Dahl ikke bare står i spidsen for iscenesættelsen af årets revy, men også er en af de fem stjerner på scenen.
Hun fik aldrig sit afskedsnummer i Cirkusrevyen på grund af corona, så derfor forekommer det kærkomment med et hyldestnummer i Tivoli Revyen 2023. Hun står også selv for et af revyens absolutte højdepunkter, et knivskarpt portræt af Lizette Risgaard, der synes at mene, at enhver berøring af en mandenumse er en fagbevægelse. Lisbet Dahl lægger ikke fingrene eller noget andet imellem, og nummeret, der er skrevet af Leif Maibom til musik af James Price, får format i hænderne på hende.
Hendes rytmeløse humørbombe tager endnu en tur i manegen, men måske elsker vi Lisbet Dahl allermest i finalenummeret, når hun gæstfrit slår armene ud og byder hele salen på natmad. Det, der i hænderne på andre kunne fremstå som en tom gestus, bliver tværtimod et eviggyldigt budskab om generøsitet og imødekommenhed. En understregning af Lisbet Dahls evige samhørige med sit publikum. Det kan selv de relativt svage tekster, som Tivoli Revyen 2023 må kæmpe med, ikke lave om på.
Både Lisbet Dahl og hendes trofaste kapelmester James Price, der får det bedste frem i sit frydefulde orkester, har et historisk bånd til Tivoli – ligesom hendes fire medspillere og alle vi andre, viser det sig.
Revydebutanten Nicolai Jørgensen kan tilmed levere familieterapi til kongefamilien og croone sig ned i trusserne på publikum, mens hårpragten har sit helt eget liv.
Linda P forspilder chancen for at vise en anden mere alvorlig side af sit talent i Adam Prices tekst “Mail til Putin”, fordi hun blot læser teksten op i stedet for at foredrage den. Hun er dog ganske skæg som omstillingsparat sexdukke og lidet inspirerende bollecoach, selv når teksterne svigter hende. Ingen er dog mere uheldig med sit materiale end Carsten Svendsen, der må klare sig igennem på sin charme og musikalitet, men det kan han naturligvis også. Det havde bare været rarere, hvis man havde brugt hans betydelige talent til noget, der både virkede sjovt og relevant.
Andreas Bo misser flere af sine parodier, end han rammer, og trods enkelte muntre pointer i Adam Prices tekst om Mette Frederiksen, lykkedes portrættet af vor statsminister aldrig.
Alle kæmper bravt med det materiale, de har fået tildelt, men det er i sidste ende kærligheden til Lisbet Dahl, der sejrer denne aften.
(Michael Søby)
