Dolly Parton vandt ikke blot en Grammy for sin iørefaldende titelsang til filmen af samme navn, men modtog også en Oscar-nominering og tre Golden Globe-nomineringer takket være 9 TO FIVE – hendes filmdebut. 43 år efter kan vi endelig nyde musical-versionen af filmen her i Danmark takket være det semi-professionelle musical-ensemble Gorgerne kyndigt iscenesat af Pierre Westerdahl.
I over 25 år har deres spilleglæde og musikalitet været garant for nogle festlige forestillinger, og 9 TO 5 er heldigvis ingen undtagelse. Filmversionen omhandlede tre kontorpiger, der får nok af deres mandlige chef, og i ligestillingens navn gør oprør.
Ved sin fremkomst virkede filmen en smule gammeldags efter kvindefilm som “Hustruer”, “Ta’ det som en mand, Frue” og “En fri kvinde”, og den særdeles frigjorte Jane Fonda forekom ikke videre overbevisende som langtids-undertrykt uerfaren Judy. Lily Tomlin var bedre som hendes dygtige kollega Violet, men det blev en boblende veloplagt Dolly Parton, der løb med filmen som den bramfrie Doralee.
Rikke Osvang Aarup er godt placeret som den professionelle Violet, Camilla Brylle Villaume har en vis uskyld som Judy og Sandra Bothmann kan faktisk synge countrysange, så man tror på dem.
Tilde Gaardboe morer som forelsket sekretær, og blandt mændene glæder man sig over Benjamin Ersgaards nuttede og velsyngende Joe og Jacob Christian Hansen, der har det helt rette format til rollen som Mr. Tinsworthy. I mindre roller bemærker man desuden Jesper Nielsen (med aftenens mest forrygende frisure) samt Emil Kjærbo Kristensen og Maria Birch, der begge tager sig godt ud i Dina Fie Lorentzens koreografi, og sidst men ikke mindst Thomas Tetzschner, der synes at have et spirende komisk talent.
9 TO 5 fortjener at spille andre steder end i den lidet inspirerende teatersal i Galaksen, men det må blive i en professionel udgave – og gerne meget snart. For 9 TO 5 forekommer taktisk mere aktuel i en Me Too-tid, end da den kom frem, og det er bestemt ikke alle musicals, man kan sige det om.
(Michael Søby)
