Selene Muñoz er tilbage i Tivolis Glassal med sin i sandhed sanselige danseforestilling med udgangspunkt i vore syv sanser. Ønsker man på forhånd at orientere sig om i hvilken rækkefølge de syv sanser danses, kan man med fordel læse den lille intro-side, der er slået op inde i salen.
Ny på holdet er Uppercut-danseren Mark Philip, og han er som altid en gevinst for enhver forestilling, som han medvirker i. Hans næsten dyriske version af balancesansen bliver en ren opvisning i forførende kropskontrol.
Selene Muñoz og Ask La Cour tager sig af synssansen til tonerne af Johann Sebastian Bachs “Chaconne”. Ask La Cour er teknisk dygtig danser, og hans fortid som balletdanser fornægter sig heller ikke her. Det kan man kun glæde sig over, for det bliver netop kontrasterne mellem de forskellige dansetraditioner, der fremstår som forestillingens store force.
Følesansen skildres gennem en sensuel og sødmefyldt ménage à trois – og med det strejf af humor, som altid har været den karismatiske Selene Muñoz’ særkende. Inden pausen får vi desuden et betagende indslag med lugtesansen som omdrejningspunkt. Iført en drøm af en roseudsmykket kjole med et endeløse slæb fanger den besnærende Selene Muñoz ikke blot vores opmærksomhed, men tydeligvis også Mark Philips.
Kropssansen indleder anden afdeling i form af en pirrende herredans, der samtidig får karakter af en art duel mellem to meget forskellige dansestilarter. Direkte appetitvækkende forekommer den efterfølgende “Crème Brûlée”, en yderst lækker repræsentant for smagssansen og aftenens mest charmerende indslag. Mademoiselle Karen alias K. Duelund Guastavino sørger her – som i så mange andre sammenhænge aftenen igennem – for den helt rigtige vokale ledsagelse, og selve titlen “Crème Brûlée” får tilmed erotisk facetter i hendes mund. På samme måde understøtter de fortræffelige musikere David Hildebrandt og Jesper Thorn grundstemningen i dette pikante franske indslag.
Men uden Selene Muñoz som funklende midtpunkt havde forestillingen manglet sit pulserende hjerte. Og i den allersidste dans – til tonerne af klassikeren “Borrachera” udsat for spilledåse – mærker vi for alvor den sitrende passion og den livslange præcision, der ligger til grund for Selene Muños’ karriere.
Selene Muñoz står selv både bag det originale koncept såvel som den nysgerrige koreografi, og hendes 7SENSES fremstår bedre end nogensinde. Dansemiljøet i Danmark ville være umådeligt meget fattigere uden Selene Muños og hendes blændende hold.
(Michael Søby)
