Musicalen INGVAR!, der netop har haft Danmarkspremiere på Fredericia Musicalteater, gør op med myten om IKEA – personificeret i skaberen Ingvar Kamprad. En lille ærkekapitalist, der solgte tændstikæsker med profit som 5-årige, og som 17-årig etablerede sit eget firma.
Thomas Jensen er hverken Fredericia Musicalteaters største sanger eller skuespilller, men han forekommer alligevel velplaceret som den kun tilsyneladende uanseelige spekulant, der for en tid får alle til at tro, at han har hjertet på rette sted og kun vil kunderne og de ansatte det bedste.
Instruktøren Nikolaj Tarp åbner forestillingen med en klagesang, der kommer fra en gruppe af børsspekulanter efter verdensøkonomien er brudt sammen. De har brug for håb, og måske var denne Ingvar slet ikke så skurkagtig endda?
Ernestine Ruiz har gennemkoreograferet forestillingen, så den tager sig elegant ud, og ensemblets vokale harmonier bekræfter det musikalske niveau på Fredericia Musicalteater.
Talenter som Cecilie Thiim (Magdalena) og Magnus Bruno (Matteus) brænder godt igennem, og Klas Abrahamssons manuskript er både originalt og ganske vittigt, selvom Mads Æbeløe Nielsens oversættelse ikke synes fejlfri. Erik Gedeons udmærkede musik bærer præg af den svenske folkemusik, men lider under de rigeligt repetitive sangtekster.
Kapelmester Pojken Flensborg og pianisten David Tøllbøll Mortensen udgør et glimrende to-mands-orkester, men først til sidst giver Lise Birchs scenografi mening på den store scene. På trods af værkets originalitet og den skæve form for humor og musikalitet, der gennemstrømmer forestillingen, kan man godt være nervøs for, om det er den rette forestilling på Fredericia Musicalteaters store scene lige netop nu.
Den dygtige teaterdirektør Thomas Bay fortjener stor ros for teatrets sidste store satsning, “Come From Away”, og fordi han også kigger andre steder hen end til USA for at finde spændende nye musicals.
Men måske skulle han have spillet “Charles’ Tante” før INGVAR! eller måske en anden svensk musical, der kunne fylde mere på den store scene: “Så som i himmelen” baseret på den Oscar-nominerede film af samme navn kunne være et bud eller Susanne Bier-musicalen “Livet är en schlager” efter hendes egen Grand Prix-film “Hånden på hjertet”. For slet ikke at tale om Abba-fyrene Björn Ulvaeus og Benny Anderssons hovedværk “Kristina från Duvemåla”. Men måske koster de for mange penge at producere?
Man kan kun opfordre publikum i og udenfor Fredericia til at bakke maksimalt op om teatret, for ligesom IKEA hører blandt de største firmanbrands i Sverige, er Fredericia Musicalteater byens mest berømte brand, som man simpelthen ikke har råd til at miste.
(Michael Søby)
