De har boet i en hyggeligt landbutik, men da ejeren døde, bestilte den nye ejer en skadedyrsbekæmper, og så var det med at flygte, selvom man er en lille gnaver.
Bukllerne Vanja, Tjorben og Smarti spilles af henholdsvis Iris Mealor Olsen, Mathias Hartmann Niclasen og Carsten Svendsen og især sidstnævnte imponerer med sit helt eget sprog, der på en eller anden måde giver mening.
Det er stadig Per Pallesen, som indtaler Peddersens replikker på dansk, og også han gør det glimrende.
Animationen er ikke førsteklasses, men åbenbart god nok til målgruppen – de mindre børn, og man foretrækker klart at være i selskab med buklerne Svunja, Tjorben og Smartö, end de kraftigt grimasserende tyske skuespillere. Kun Marianne Sägebrechts milde udstråling er til at holde ud.
Instruktøren Ali Samadi Ahadi synes kun at have til opgave at malke det engang så sympatiske PEDDERSEN OG FINDUS-univers for de sidste euros. Lad os derfor håbe, at dette bliver den sidste film i serien, som vi kommer til at se i de danske biografer.