Med udgangspunkt i et skakspil, hvor brikkerne har navne efter historiens karakterer, vækkes fortiden til live gennem nogle store dukkehuse, der pirrer legesygen hos store børn i alle aldre.
Komponisten Klaus Risagers multifacetterede musik, der rummer elementer af tango, flamingo, jazz og klassisk, indgår på organisk vis i en raffineret stemningsmættet lydkulisse, der sammen med et næsten lyrisk lysdesign skaber et betagende poetisk teaterunivers.
Tilde Knudsen og Peter Kirk guider os rundt i tiden med smittende entusiasme, men der levnes også plads til smertepunkterne – ikke mindst til sidst, hvor vi for alvor forstår, hvorfor vores guider i tid og rum har taget os med på denne rejse.
Tilde Knudsen og Peter Kirk fodrer os på graciøs vis med et væld af informationer, og man overvejer, om udbyttet af forestillingen ikke ville have været endnu større med en enkel eller to historier mindre, så vi i endnu højere grad fik tid til at suge alle indtryk til os?
Men den valgte form rummer naturligvis flere rigdomme, og så gør det mindre, hvis informationsmængden i passager bliver lidt for overvældende.
HUS PÅ HUS er fremfor alt en gererøs fortælling, der minder os om, hvis skuldre vi står på, og hvor vi selv høre hjemme.
Forestillingen er produceret af Asterions Hus, og har netop haft premiere ii Teater Møns fine teatersal i Steges nedlagte sukkerfabrik, der i sig selv er et besøg værd. Efter endt spilleperiode kommer forestillingen til Teaterøen i København og senere også på turné rundt i landet.
(Michael Søby)
