TRYLLEFLØJTEN

Den Jyske Operas TRYLLEFLØJTEN er tænkt som en familieforestilling med musik og sang i børnevenligt format. Men hvad med handlingen? Jo, man har forkortet operaen, og Peter Engels scenografi og i særdeleshed Sandra Münchows kostumer har et eventyrligt præg.

Men blev børnene rent faktisk fænget af historien? Ikke for alvor. Når først benovelsen over det farverige univers var ovre, indfandt rastløsheden sig og senere også kedsomheden. På trods af længden forekom Det Kongelige Teaters egen version af TRYLLEFLØJTEN for nogle år siden langt mere sprudlende og opfindsom med sit tegneserie-univers, som børn og unge elskede.

Iscenesætter Dominik Wilgenbus’ har flere udmærkede kunstnere med i forestillingen bl.a Jonathan Koppel (jo, han er barnebarn af Lone Koppel) i rollen som Tamino, Leif Jone Ølberg som Papageno, og Steffen Bruun som Sarastro, og Nina Sveistrup Clausen har også sine fans som Nattens dronning, og tager sig prægtigt ud i en omfangsrig kjole, der må kunne gøre selv Dronning Margrethe misundelig.

Men de vokale indsatser er af for svingende kvalitet, og selvom flere af de voksne publikum også foretrækker den korte version, så ved man fra andre opsætninger, at det kan gøres endnu bedre.

Dirigenten Christopher Lichtenstein får dog Copenhagen Phil op på mærkerne i de afgørende øjeblikke.

Men ellers er denne opsætnings kvaliteter primært af visuel karakter.

(Michael Søby)