Handlingen udspiller sig i de tidligere 1980’ere, hvor den store biograf Empire lyser op i en forsømt havneby, der har oplevet bedre tider.
Den daglige leder Hilary (uforlignelige Olivia Colman) har en affære kørende med biografdirektøren (sublime Colin Firth) uden at hans kone har kendskab til det. Men Hilarys behov for kærlighed og romantik bliver ikke tilfredsstillet i deres stadig mere suspekte forbindelse, og da biografen får en ny flot mørk billetkontrollør (det lovende talent Micheal Ward), drages hun mod ham. Der opstår et nært venskab mellem dem, men rascimen viser sit ubehagelige ansigt i den lille havneby, og Hilarys psyke komme i ubalance – igen.
EMPIRE OF LIGHT er også en hyldes til den sympati og empati, der kan opstå mellem to porøse mennesker på vidt forskellige livsstadier. Skrøbeligheden har de til fælles, men de står også begge ved en skillevej, hvor de bliver nødsaget til at tage en stor beslutning, der kan påvirker dem resten af livet.
Toby Jones, der bl.a. huskes for sit portræt af Truman Capote i “Infamous”, har en lille fin rolle som filmoperatør, som han får meget ud af, og Sam Mendes demonsterer ikke blot sit tekniske mesterskab, men finder også en form for nænsomhed i alle filmens karakterer.
Filmfotografen Roger Deakins modtog en ualmindelig velfortjent Oscar-nominering – hans 16ende! – for sine blændende stemningsmættede billeder.
Men EMPIRE OF LIGHT har fortjent meget mere end det, og hvis der er nogen skuespillerinde, der kan lade sig at være fornærmet over ikke at modtage en Oscar-nominering i år, så er det altså hende. Og EMPIRE OF LIGHT burde helt klart være på Oscars liste over årets bedste film.
