Dramaturgen Sosha Teperowska har bearbejdet teksten, og har åbenbart fundet det nødvendigt, at der skal bandeord med i en forestilling for børn på tre år og opefter.
Der er noget sødladent og selvbevidst i Mille Goris fremtoning, som heldigvis opvejes af nogle nuttede balletbørn – anført af Saga Elisa Tindbæk Sørensen som den slet ikke grimme ælling.
Men når Mikkel Reenberg står på scenen, får den generelle professionalisme et løft. Fikst skifter han – vokalt såvel som fysisk – mellem så forskellige figurer som f.eks. andemor, indbilsk høne og bondemand.
Ungerne i salen jubler over snefnugene – ikke mindst de levende – gestaltet med ynde af børn fra Odense-afdelingen af Det Kongelige Teaters Balletskole. Anders Ortman står for den poetiske underlægningsmusik på sit Zimmermann-klaver, og forestillingen har med sine 50 minutter en passende længde.
Som introduktion til teatrets magi mangler forestillingen ægte fortryllelse, og udnytter ikke i tilstrækelig grad teatrets mange tekniske muligheder. Dertil kommer, at en væsentlig del af scenen ikke kan ses fra ydrepladserne.
Men benyt alligevel chancen til at tage dine børn med i teatret. Og lad nu være med at forklare dem alting undervejs, men lad dem selv sanse og opleve i ro. Så har i også noget at snakke om, når i kommer hjem.
(Michael Søby)