Sammen med Lucas Svensson har Lyngbo dramatiseret Bram Stokers roman fra 1897, og i deres version er han blevet en snu vampyr fra Østeuropa, der invaderer et andet land for at tilfredsstille sin grådighed og sin blodtørst.
Jacob Madsen Kvols spiller ham med en overraskende elegance, kølig karisma og en ikke ubetydlig kløgt.
Simon Mathew og Anne Plauborg fremstiller på nydelig vis ægteparret Jonathan og Mina Harker, mens en fortræffelig Tom Jensen agerer DRACULAs fjende, vampyrdræberen Van Helsing med flot og myndig røst.
Anders Baggesen og Carla Eleonora Feigenberg har nogle bevægende øjeblikke som Renfield og Lucy, og Emil Busk Jensen har også sine momenter som Lord Arthur.
Aftenens stjerne er dog scenografen David Gehrt, der med lysrør og lysende gravstene giver de klassisk inspirerede scenebilleder en moderne kant – godt hjulpet af et stemningsmættet lysdesign af Jeppe Lawaetz, der klæder Mathilde Grebots periodesikre kostumer.
På lignende måde går også lydsiden op i en højere enhed: Marcus Aurelius Hjelmborgs billedskabende kompositioner fletter sig ubesværet ind i dødsmesser og korværker af store klassiske komponister, og under ledelse af kapelmester Sofia Wilkman bliver musikken en bærende kraft i forestillingen uvurderligt støttet af Den Jyske Operas prægtige kor.
DRACULA er blevet en forestilling af format, men savner i nogen grad elementær spænding og gennemslagskraft, hvilket egnetlig kan undre. For alle sejl er tilsyneladende sat, og DRACULA ligner og lyder som den succes, den kun delvis er. Men et imponerende udspil fra Aarhus Teater, der bekræfter Martin Lyngbos evne til at fortælle en stor historie.
(Michael Søby)
