Charlotte Wells har også selv skrevet manuskriptet til denne nænsomme film, om en far, der forsøger at give sin datter en god ferie, og en datter, der godt fornemmer, at han har har det dårligt efter at have mistet sit job og efter at både konen og den nye kæreste er gået fra ham.
Sammen prøver de at få det bedste ud af ferien og samværet, men nogen gange er solskin og en kold øl bare ikke nok til at klare alle problemerne.
Mescal er stilfærdigt rørende som en far, der forsøger at være en god far, men som alle fædre ikke altid er det. Frankie Corio er også ret vidunderlig som den kvikke og følsomme datter, der opfatter mere end farmand er opmærksom på, men hvis spirende seksualitet også gør hende nysgerrig på andre unge.
Filmen fortælles i bevægende tilbageblik, som giver os en særlig forståelse for hendes relationer til det modsatte køn.
Charlotte Wells allerede er en sand mester i at fortælle i billeder, og hendes præcise detaljer i skildringen af menneskeligt nærvær gør indtryk.
Ligesom AFTERSUN luner filmen også længe efter, at lyset er gået op i biografen.