Den ledsagende Tjajkovskij-musik storslået formidlet af Det Kongelige Kapel under sublim ledelse af Vello Pähn, og en elegant belysning, der får detaljerne frem i de smukt farveafstemte kostumer, sørger for, at forestillingens lyriske passager såvel som de højdramatiske går hjem.
Som hendes prins imponererer Jonathan Chmelensky rent teknisk. Han er ikke den mest karismatiske danser i dette parti, men ingen af de øvrige opfylder så mange af de krav, der skal til for at danse dette parti, så det er ganske forståeligt, at han igen er valgt til at danse prinsen ved denne repremiere.
Emma Riis Kofoed giver ham perfekt modspil som Odette/Odile. Hun har både den tekniske kunne og de hemmmeligheder, der er en forudsætning for, at dette dobbelt-parti skal lykkkes.
Jon Axel Fransson er frygtindgydende god som Von Rothbart og befæster sin position som en af Den Kongelige Ballets førende karakterdanser i øjeblikket. Der er heldigvis også tilpas med spræl i Tobias Prætorius i rollen som narren.
Klassikeren SVANESØEN passer per definition bedst til Gamle Scene, men denne relativt moderne udgave virker alligevel fuld forsvarligt at spille i Operaen, og vil utvilsomt stadig gøre lykke blandt de fleste gæster, selvom den også har bibevaret sin kølighed.
(Michael Søby)
