Sammen med hendes ligeså alkoholiserede tilbeder Mikko (en overbevisende Ilkka Heiskanen) og hendes lidet opvakte søn Vili (interessante Johannes Holopainen) driver de den med rette konkurstruede bar, “Belle”
Da Marjaleena hører, at hendes ex-mand Orm, der røg i spjælet for 20 år siden for at stjæle en aldrig fundet formue, er på vej til at blive løsladt, bliver hun opsat på at møde ham. Men hun ser rødt, da hun erfarer, at han har planer om at skabe sig en ny tilværelse med en cellekammerat, og tilmed betale for hans kønsskifte-operation. Snart går det vilde jagt i håb om at score tyvekosterne.
Jukka-Pekka Palo spiller troværdigt som exmanden Orm og elskeren Ninja er i gode hænderne på Pääru Oja. Den Robert-belønnede danske skuespiller Besir Zeciri står skarpt i en lidt klichétung skurkerolle, men han og de øvrige svigtes en del på manusplan.
Instruktøren J.-P. Valkeapää (som vi kender fra den ligeledes bizarre finske film “Dogs Don’t Wear Pants”) når ikke samme niveau denne gang, men som kuriøsitet, kan man mene, at den har en beskeden værdi, hvilket primært skyldes de absurde karakterer.
Ærgeligt at det lille boom, som finsk film oplever i de danske biografer i disse uger, ikke for alvor synes at være kunstnerisk begrundet.
