Da stykket blev filmatiseret i 1995 måtte biografgængerne dog nøjes med en gut ved navn Leonardo DiCaprio, men Kirkskov kom i stedet til at spille Valmont, den mandlige hovedrolle i “Farlige forbindelser” på Det Danske Teater i 1999.
Stykket var baseret på Pierre Choderlos de Laclos skandaløse franske brevroman “Les liaisons dangereuses” fra 1782, som Christopher Hampton havde dramatiseret for Royal Shakespeare Company i 1985 og Hamptons manuskript til Stephen Frears Bodil-belønnede filmversion indbragte Christopher Hampton hans første Oscar.
Morten Kirkskov iscenesatte selv en glimrende udgave af “Farlige Forbindelser” på Østre Gasværk i 2005, men nøjes denne gang med at oversætte, hvilket han har gjort forbilledligt.
Tammi Øst, der faktisk spillede den ærbare La Presidente de Tourvel i den allerførste danske opsætning af “Farlige Forbindelser” på Det Ny Teater i 1986, havde allerede den kvindelige hovedrolle som La Markise de Merteuil i Kirkskovs klassiske version fra 2005, men nu får hun mulighed for at føje helt nye aspekter til denne fabelagtige kvindeskikkelse i Staffan Valdemar Holms moderne iscenesættelse på Skuespilhusets store scene.
Tammi Øst, der tidligere på sæsonen triumferede som Norma i Den Jyske Operas “Sunset Boulevard” efter Christopher Hamptons manuskript, er en fuldstændig formidabel markisinde, der efter en barsk opvækst i en mandeverden har fået grusomhed som yndlingsord. Tidligt stak hun gaflen i håndfladen under bordet, og lærte således at holde facaden trods stor smerte, men da den store smerte endelig indfinder sig, bliver det alligevel håndfladen, der afslører hende.
Tammi Østs markise er helt i tråd med tidsånden mændene overlegen, men ligesom de andre modne kvinder, Madame de Rosemunde (en lysende Ulla Henningsen) og Madame de Volanges (en sprød Hanne Hedelund), må hun betale en enorm pris for at overleve i et mandsdomineret univers.
Hendes eneste værdige rival blandt mændene er Valmont, som hun engang stod i forhold til og som stadig ser op til hende. Casper Crump spiller ham med fræk charme, og en snigende dæmoni, der afslører sindets gradvise korrumpering, og han har næppe nogensinde været bedre.
Når man nu kende Birgitte Hjort Sørensen for hendes kyniske journalist i “Borgen”, så skal man lige have nogle sekunder for at kunne acceptere hende som den fromme La Presidente de Tourvel, men det siger en del om Birgitte Hjort Sørensens udvikling som skuespiller, at hun også formår at få denne rolle i hus. Tilmed med momenter af humor, da kærligheden endelig får fat, men hun kan på et øjeblik skifte til den dybe smerte, der bliver kernen i de Tourvels ubarmhjertige skæbne.
Unge talenter som William Halken (Danceny), Marie Reuther (Cécile de Volanges), Stephanie Nguyen (Émilie) og Alexander Bryld Obaze (tjeneren Azolan) bidrager til at gøre FARLIGE FORBINDELSER til en ualmindelig velspillet forestilling.
Scenografen Bente Lykke Møller har drapperet scenen med urolige gardiner, hvorfra der spioneres og aflyttes i ét væk. Ingen kan føle sig trygge og hver må kæmpe for at bevare værdigheden på de små banquette sofa-puffer, der fungerer som individuelle redningsplanker på scenen. En meget enkel, men psykologisk velfunderet scenografisk løsning, der sætter skuespillerne – og deres farverige haute couture-kostumer – i centrum.
Til tonerne af ikoniske catwalk-sange med feminint touch bliver de medvirkendes entreer og exiter til modæne modeopvisninger helt ned til den mindste goodiebag, for i en forløjet tidsalder synes det at være vigtigere, hvordan man fremstår, end hvordan man er.
På trods af afpresning og overgreb er der ingen nåde at hente for de krænkede, hvis de ikke har protesteret verbalt og fysisk mod overmagten.
FARLIGE FORBINDELSER anno 2023 viser os med al ønskelig tydelighed, at der ingen vindere er i sådan en verden, og at vores samfunds værdisæt i den grad trænger til en revision.
(Michael Søby)
