Hovedrollerne som kæresteparret Céline og Ramón spilles sobert af to af franske films unge stjerner Noémie Merlant (“Portræt af en kvinde i flammer”) og Nahuel Pérez Biscayart (“120 slag i minuttet”). De overlever attentatet, men oplevelse påvirker dem alligevel lang tid efter.
Hvor den ene har behov for at tale om det igen og igen, foretrækker den anden at glemme og fortrænge. Men ikke af dem slipper upåvirket fra den traumatiske oplevelse.
Man kan diskutere, om selve dramaet var blevet mere nærværende, hvis instruktøren i højere grad havde fokuseret på den del af historien, som vi kun oplever i fragmenter fra de to unges hukommelse.
Men ET ÅR, EN NAT handler i virkeligheden slet ikke om terrorangrebet, men om de psykiske men, som følger i kølvandet på terrorangrebet.
Apati er desværre en af følgerne, og egner sig ikke umiddelbart til en spillefilm på to timer. Det bliver således intimiteten i de unge unge skuespilleres spil, der bliver det bedste argument for at se denne velmenende, men ikke helt vellykkede film.
