OPERATION FORTUNE: RUSE DE GUERRE

★★★☆☆☆
Guy Ricthie havde næppe fået sig en karriere som filminstruktør, hvis det ikke var for hans engang så magtfulde hustru, Madonna. Guy Ritchie kvitterede ved at instruere hende i nogle af hendes filmkarrieres værste præstationer, hvilket siger ikke så lidt, eftersom hun har rekorden for flest Razzie Awards bl.a. Worst Actress.

De gik da også fra hinanden, og begge har stadig til gode at lave seværdige film. OPERATION FORTUNE har det vise underholdende momenter, men virker samtidig som et forsøg på at genoplive en død genre. Macho-action af denne type virker håbløs forældet og selv et forsøg på at lancere vulgære Aubrey Plaza som intelligent computer-wiz slår fejl.

Som agenten med det kække navn Orson Fortune behøver Jason Statham bare gøre alt det, som han altid gør, for at vise overbevisende. Men nogen særlig karismatisk stjerne er han faktisk ikke, selvom han fremstår rimelig velholdt.

Filmen byder på flere overraskende gensyn – ikke mindst den syntetiske Cary Elwes, der vel stadig er mest berømt for Mel Brooks-komedien “Robin Hood – helte i underhylere”? Josh Hartnett oser af selvironi som selvfed Hollywood-stjerne, og helt i særklasse er Hugh Grant som selvbrunet multimillionær med smag for berømtheder.

OPERATION FORTUNE: RUSE DE GUERRE går kun an, så længe der ikke er en James Bond-film i udsigt, og det er ikke første gang, at Hugh Grant redder en temmelig ligegyldig film fra den evige forglemmelse.